14/01-16
-
Pressemeddelelse
Gør emhætten til køkkenets friske designoplevelse
WallART fra EICO er en dekorativ løsning med stor valgfrihed
Nu er der udviklet en helt ny designløsning, der åbner mulighed for at gøre emhætten til noget specielt i køkkenet. WallART er en dekorativ stålkappe omkring den popÂuÂlære emhætte Aida 80 med fjernbetjening og en kvalitetsmotor.
Som navnet antyder, fungerer WallART som et kunstnerisk "˜lærred' med mulighed for at vælge farver og look efter eget ønske - uden merpris. Så man får sin egen, eksklusive løsning, der matcher køkkenets stil.
Når nu emhætten ikke er til at undvære
Vi elsker samværet og hyggen i det åbne køkken - ikke bare når der laves mad. Til gengæld kan nogle af køkkenets helt uundværlige ting, som for eksempel emhætten, virke dominerende på helhedsindtrykket.
Derfor har EICO udviklet
WallART, som er en stilfuld, danskproduceret stålkappe med en speciel overfladebehandling i alle tænkelige farver og designs. Selve kappen er i kraftig 1,5 mm stål og fastgjort på et ophængsstativ i metal.
Indbygningsemhætten Aida 80 inde bag stålkappen har 3 hastigheder samt et intensivt trin. Leveres med fjernbetjening, kantsug og automatisk 10 minutters eftersug. De indbyggede LED-lamper sikrer et god arbejdslys, og emhætten giver selv besked, når det er tid til filterskift og rengøring.
Emhætten leveres inklusiv en ekstern motor, som man kan erstatte med en anden ekstern motorløsning, f.eks. placeret på loftet eller taget.
Bestil farve efter ønske
Med WallART kan man selv skabe en flot og elegant kontrast til køkkenets øvrige farver og overflader. Man kan også vælge at lade kappen udtrykke kvalitet og balance ved at matche farverne på køkkenets skabe, skuffer eller øvrige indretning.
Der er 6 standard designs, men i den moderne bolig er smagen meget individuel, og derfor leveres alle specialfarver uden merpris.
Fås gennem førende køkkenforhandlere over hele landet, hvor den samlede løsning er set til DKK 19.995.
Pressekontakt
Anette Aarup Nielsen
98 82 39 99
Firma
EICO AS
Østergade 118
9700 Brønderslev,
Danmark
98 82 39 99
98 82 39 99
http://www.eico.dk