Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/08-21   -   Pressemeddelelse

Bliv klar til at håndtere vinterens glatte føre



Ny serie af saltspredere fra Cosmo præsenteres bl.a. på Have & Landskab 2021

Nu er der nyt til alle, der har brug for at være klar til effektiv glatførebekæmpelse af veje og udendørs arealer. Midt i sommertiden med sol og høje temperaturer er Flex Trading på vej med en helt ny serie af saltspredere, der introduceres på messen Have & Landskab 2021 i Slagelse fra 25. til 27. august.
Sprederne kommer fra den Italienske fabrik COSMO, som blev grundlagt i 1986 og siden 1992 har designet og produceret spredere med beholderkapaciteter fra 60 til 8.000 liter.

4 modeller - mange muligheder

På det danske marked introduceres 4 modeller: En liftophængt med 385 liters plastbeholder og spredebredde 1-14 meter. Trækkes fra traktorens PTO med den medfølgende aksel.
En bugseret model med 270 liters plastbeholder og spredebredde 1-14 meter. Den trækkes af hjulene via en gearkasse. Alle sprededele og bolte, der kommer i direkte berøring med beholderens indhold, er fremstillet i rustfrit stål.
Dertil kommer to universalmodeller, der leveres med 60 liters beholder i enten plast eller rustfri stål, har en spredebredde på 1-6 meter og trækkes af hjulene via en gearkasse. Begge modeller kan hurtigt omstilles fra håndført skubbe/trække model – til at blive trukket af traktor eller ATV.

Nyhederne vises på Have & Landskab 2021

Flex Trading udstiller traditionen tro på messen Have & Landskab, hvor man i 2021 har stand E-24 på fagskolen ZBC, Jernbjerggaards arealer i Slagelse: ”Vi glæder os til igen at vise hele vores maskinprogram – nu med de nye saltspredere – og til at møde vores brugere og forhandlere. Det giver os mange værdifulde input, især fra brugerne, og det ser vi meget frem til efter sidste års aflysning af Maskiner under Broen”, siger Kresten Andreasen fra Flex Trading A/S.
Virksomheden fra Randers er importør og distributør af maskiner og reservedele til brug i haven og parken samt reservedele og udstyr til landbrugets marker og indendørs anlæg.

De nye Cosmo spredere er med i det kommende Have- & Parkkatalog Efterår 2021, der udkommer medio august. Kataloget kan hentes hos Flex Tradings forhandlere eller på www.flextrading.dk


Relevant information

Flex Trading saltspredere - presse

Billeder


Pressekontakt

Kresten Andreasen
  89 14 14 89

Firma

Flex Trading A/S
Hvidemøllevej 9-11
8920 Randers, Danmark

  89 14 14 89
  89 14 14 89

http://www.flextrading.dk

Modtag nyheder fra Flex Trading A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire