12/05-10
-
Pressemeddelelse
Rent tøj med 15 graders vask
Gorenje lancerer vaskemaskiner med koldvask funktion og SterilTub rengøringsprogram. Det betyder, at man kan vaske tøjet rent på lave temperaturer med omtanke for miljøet, spare penge og samtidig holde maskinen ren og lugtfri.
Det kan være svært at skære i bunkerne af vasketøj. Til gengæld bliver det snart muligt at skære på graderne, når man vasker og samtidig spare på el-forbruget og på miljøet. Gorenje opgraderer alle deres vaskemaskiner med 15 graders koldvask funktion, så deres maskiner kan vaske tøjet rent med omtanke for miljøet, fordi vasken giver mindre CO2 udledning.
"Man sparer minimum 60 procent i energiforbruget. Minimum fordi man normalt opvarmer vandet til 15 grader, men i de fleste tilfælde vil det ikke være nødvendigt at opvarme vandet, fordi koldt vand fra vores vandhaner i forvejen er 15 +/- 1 grad," fastslår marketing manager Frederic Viking, Gorenje Skandinavien A/S og nævner, at det er Teknologisk Instituts beregninger, der benyttes ved test.
Årsagen til at det teknisk set er muligt at vaske tøjet rent på 15 grader, skyldes Novozymes' udvikling af nye revolutione-rende enzymer, som bruges til at fremstille koldvaskemidler. De nye vaskemidler findes allerede på hylderne ude i butikkerne og er parate til at blive brugt, når Gorenjes vaskemaskiner med koldvask funktion kommer på markedet i maj i år.
Rengør sig selv
Når man ofte vasker tøj på under 60 grader, er det nødvendigt at køre et rengøringsprogram for at undgå, at fedt og skidt hober sig op i toppen af karet, og at lugten smitter af på tøjet. Normalt kommer vandet ikke helt op i toppen, hvor bakterierne sætter sig. Gorenje har dog udviklet et særligt rengøringsprogram, SterilTub, som når helt op i toppen af karet, fordi maskinen tilføjes ekstra meget vand, og tromlen kører på højere hastighed end ved normal vask.
"Det er et rengøringsprogram, som er specifikt udviklet til vores maskiner og som rengør på 85 grader. Kombinationen af højere hastighed og mere vand gør, at maskinens kar kan rengøres fuldstændigt," siger Frederic Viking.
Det er kun nødvendigt at køre rengøringsprogrammet en gang om måneden eller som hovedregel efter 20 normalvaske for at holde maskinen ren og lugtfri.
Relevant information
http://www.gorenje.com