06/01-11
-
Pressemeddelelse
Verdensnyhed i brillestel
Hos Inface, hvor designet sprænger rammer og krydser grænser, står materialevalget og forarbejdningen i højsædet, og der fokuseres på kvalitet og detaljer. I den nye kollektion udnyttes det populære materiale acetat til det yderste. Med en helt ny teknik, er det nu en realitet at fremstille acetat-brillestænger i tre adskilte farver. Og grænserne mellem farverne er ikke udflydende, men knivskarpe! Det er en flot og overraskende effekt. Den helt nye teknik; 3 buer i acetat er ultra præcist skåret, limet og lagt i en form og presset hårdt sammen.
Et miljørigtigt valg med flotte effekter
Det vil sikkert for mange komme som en overraskelse, at det "plastiklignende" acetat er et ægte naturprodukt. Men faktisk er over 90 % af materialet baseret på bomuld.
Fremstillingsprocessen er omstændelig og foregår i en lang række faser. Slutproduktet er et lækkert materiale som det er rart at være i kontakt med, og det rummer uanede muligheder for at skabe spændende og overraskende effekter.
Danish design
Inface Company har gennem en årrække udviklet et unikt koncept, der lægger vægt
på det moderigtige Danish Design til en fair pris - uden at gå på kompromis med kvaliteten. Der er tværtimod kælet for den mindste, gennemtænkte detalje. Hver brillemodel er designet helt fra skitse til prototype.
The Inface Collection lever til fulde op til firmanavnet: Brillestel til enhver ansigtstype og til både kvinder, mænd og børn. Kollektionerne formidler firmaets store kærlighed til optikerfaget og begejstring for brillen som det ultimative modeislæt.
Nærmere oplysninger på www.inface.com og tlf. 76 41 04 00.
Relevant information
http://www.inface.com
Firma
Inface Company a/s
Karl Bjarnhofs Vej 6
7120 Vejle Ø,
Danmark
76 41 04 00
76 41 04 00
http://www.inface.com