Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/07-11   -   Pressemeddelelse

Nyt tiltag for mennesker med ondt i livet

InspirationsCenter Maribo har udviklet en helt ny kursusform. Det er flerstrenget intensiv psykoterapi i gruppe. Målet er at lære deltagerne at håndtere svære følelser og derved forebygge depressioner og angst.

Depression og angst i forskellige grader er blevet en folke-sygdom. Ifølge Lægemiddelstyrelsen fik 442.000 danskere psykofarmaka, såkaldte "lykkepiller" i 2010. Om det har formanden for Lægeforeningen Henrik Dibbern sagt i TV: "Antidepressiv medicin er en nødløsning. Ideelt set skulle vi give samtaleterapi til mange af patienterne med angst eller depression, men det har vi ikke ressourcer til".

"Det vil vi gøre noget ved", siger Henning Jørgensen, der er psykoterapeut og ejer af InspirationsCenter Maribo. "Der er alt for mange mennesker der går rundt med "ondt i livet". Diagnoserne depression og angst er jo blot overskrift for en række symptomer, som kan have forskellige årsager. Fælles for dem er, at det følelsesmæssige pres er blevet for stort.

InspirationsCenter Maribo, som er center for kurser og uddannelser indenfor psykoterapi, konfliktløsning, yoga og meditation, har nu designet en ny kursusform. "Vi vil være et supplement til lægerne, vores nye kursus skal forebygge depression og angst. Vi tilbyder mere end samtaleterapi. Vi har designet en terapipakke, der kan hjælpe folk igennem de følelser der giver dem ondt i livet. Deltagerne på det nye kursus vil over 5 dage gennem-gå et helhedsforløb med 5 forskellige former for psykoterapi, kombineret med dybdeafspænding, meditation og samvær. Kurset er opbygget i samarbejde med læger og psykiatere og som garant for det lægefaglige er en læge med under kurset", siger Henning Jørgensen.

Tag ansvar for din følelsesmæssige sundhed
Det nye tiltag giver deltagerne træning i at tage ansvar for deres følelsesmæssige sundhed i stedet for at tage piller til at dæmpe symptomerne. Kurset vil lære folk at rette opmærksomhed på egne følelser, ressourcer, grænser, ønsker og behov. Deltagerne får støtte og guidning til at kigge ind i sig selv, opleve og forløse de følelser, traumer og bindinger, som det er trygt og relevant at slippe. Herved forøges livskvaliteten.

Der er en terapeut for hver fem deltagere, så hver kursusdeltager er sikret den tid til personlig kontakt, opmærksomhed og støtte, der er forudsætning for størst muligt udbytte.

Kurset er spækket med inspirerende aktiviteter og terapeutiske forløb som kilde til selvindsigt og støtte til bearbejdning af de tyngende følelser. På de fem dage vil deltagere nå igennem kreativ udfoldelse med maleterapi, terapeutisk samtale, livsfortælling, kropsterapi og drømmearbejde, meditation, dybdeafspænding og musik. Der vil desuden indgå tankefeltterapi til selvheling og akupunktur til stimulering af kroppens evne til at slappe af, hvile i sig selv og sove godt. Hertil kommer fysisk bevægelse, omsorg og kontakt med andre deltagere med lignende følelsesmæssige byrder og udfordringer. Maden er sund og energigivende og alt foregår i et trygt og hyggeligt miljø.

Det er således en flerstrenget procesorienteret behandling, som med forskellig indfaldsvinkel går ned under de psykiske symptomer og diagnoser og hjælper folk med at få kontakt med de dybeste ofte ubevidste følelser, der er årsag til ubalancen, traumet og symptomet. "Det er mit ønske og håb, at InspirationsCenter Maribos initiativ med det nye koncept vil vinde indpas landet over, så effektiv psykoterapi bliver endnu mere udbredt til autentisk behandling af følelsesmæssige besværligheder. Både den enkelte og samfundet vil kunne opnå store besparelser", slutter Henning Jørgensen.

Yderligere oplysninger fås på www.inspirationscenter.dk www.facebook.com/inspirationscenter, kontakt@inspirations-center.dk eller tlf. 5478 4400.

Fakta om fem-dages internatkursus:
Første kursus afholdes den 17. - 21. september 2011 på InspirationsCenter Maribo, Hunseby Kirkevej 13, 4930 Maribo og koster kr. 7.800,-. Der er mulighed for at ansøge om optagelse til nedsat pris.


Relevant information

http://www.inspirationscenter.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

InspirationsCenter Maribo
Hunseby Kirkevej 13
4930 Maribo, Danmark

  4826 8946 / 2680 3030
  4826 8946 / 2680 3030

http://www.inspirationscenter.dk

Modtag nyheder fra InspirationsCenter Maribo på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater