Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/09-13   -   Pressemeddelelse

Ny TP flishugger producerer mere biomasse med mindre brændstof

Linddana har videreudviklet sine flishuggere, og erfaringerne viser høj produktivitet med store brændstofbesparelser

Høj produktivitet, et bedre indtræk, flottere flis og en markant bedre brændstof-økonomi. Det er nogle af de forbedringer, Linddanas nye flishugger TP 320 har givet entreprenører, gartnerier og andre virksomheder, der producerer biomasse.

Produktion af træflis er primært en vinterbeskæftigelse hos Lundagers Gartneri i Vildbjerg, der selv bruger meget af flisen og sælger resten til afdækning:
- Vi har lavet 1.700-1.800 kubikmeter træflis på 3 måneder med den nye maskine, fortæller Ole Lundager. - Hovedsagelig ved at køre i vores læbælter og i rydningsstykker. Flisen vi producerer på TP 320 er flot og ensartet, fordi den bl.a. har et nyt knivsystem.

Grønnere og mere lønsom
Den jyske fabrik Linddana har fremstillet flishuggere i mere end 30 år. Den nye model TP 320 er udviklet med fokus på højere produktivitet og lønsomhed. Samtidig har man ønsket at gøre maskinen mere lønsom:
- Normalt vil man bruge mellem 1 og 2 liter diesel pr. kubikmeter træflis, og nu er forbruget nærmest halveret, fortæller salgschef Klaus Holgersen fra Linddana.

Det bekræftes af erfaringerne i Lundagers Gartneri, der kører med en MB TRACK med 150 hk, som producerede de første 1.600 kubikmeter flis med et brændstofforbrug på 1.200 liter. Det svarer til kun 0,75 liter pr kubikmeter og dermed en væsentlig optimering.

Effektivt indtræk - hurtigere arbejde
Ole Lundager, der så maskinen på Agromek og fik den leveret af Anker Bjerre Maskinforretning A/S i Holstebro, har også oplevet et kraftigt forbedret indtræk af grene:
- Tidligere kunne vi have problemer, hvis træerne havde mange sidegrene. Den nye flishugger har et meget stærkt og aggressivt indtræk, så vi kan arbejde hurtigere.

Linddanas nye flishugger er kompakt og fylder ikke ret meget, når man skal rundt i skoven, køre langs læhegn eller veje. TP 320 kan bruges på traktorer fra ca. 130 hk og op til 250 hk.

Relevant information

http://www.tp.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Linddana A/S
Ølholm Bygade 70
7160 Tørring, Danmark

  76 90 40 43
  76 90 40 43

http://www.tp.dk

Modtag nyheder fra Linddana A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater