07/03-11
-
Pressemeddelelse
Det ekstra rum i haven
For familien, der kunne ønske sig et ekstra rum til villaen eller sommerhuset som et gæstehus, hjemmekontor, teenagerum eller hobbyatelier. FunRoom kan også leveres som fuldt isoleret anneks til helårsbrug og opvarmning
Huset fremtræder harmonisk og diskret med en usædvanlig gennemført og gedigen kvalitet. Producenten Link Company i Vojens leverer det hele i opbyggede moduler og præmonterede sektioner, med detaljerede tegninger, som gør det let for selvbyggere med håndværksmæssig erfaring at montere huset på et par dage. Støbt fundament er ikke et krav, idet der er udviklet en enkel og nem funderingsløsning.
Hvis man ønsker det, anviser firmaet gerne professionelle håndværkere og hjælper om nødvendigt med opnåelse af byggetilladelse, hvis myndighederne kræver det.
Til brug hele året
Materialerne er i en gennemført solid kvalitet med bl.a. SBS tagpap monteret på taget, plasttagrende med 10 års garanti og vinduer med lav-energiglas. Dørene er forsynede med Ruko cylinder-låse og greb. Udvendig er huset beklædt med 22 mm imprægnerede profilbrædder eller eventuelt med vedligeholdelsesfri beklædning i ønsket farve.
Som udgangspunkt er FunRoom tænkt som et uopvarmet havehus, med mulighed for isolering op til 95mm, men FunRoom kan også opgraderes til fuldt isoleret anneks og evt. campinghytte til helårsanvendelse med tilhørende opvarmning.
10 forskellige grundmoduler
FunRoom fås i en række forskellige grundmoduler på henholdsvis 10 og 15 kvadratmeter og opefter. Mindste modul er forsynet med en enkelt dør, hvor det største har dobbeltdør, et tredelt oplukkeligt vindue samt to mindre vinduer og - som en fiks detalje - med opklappelig træterrasse for ekstra sikring mod tyveri og evt. hærværk. Alle moduler kan leveres med gulv, isolering og beklædning af vægge og lofter. Priser fra ca. 75.000 kr. frit leveret.
Særlige ønsker kan på forespørgsel også imødekommes.
Relevant information
http://www.LinkCompany.dk