07/06-07
-
Pressemeddelelse
Nyt tag til udestuen mindsker varmen fra solen
Termotaget fra Lito Byg sænker temperaturen 13 grader om sommeren og holder på varmen om vinteren.
Alle med en udestue har oplevet det: sommersolen brænder ned, og det eneste sted på parcellen, hvor det er umuligt at opholde sig, er - udestuen. Men nu er der håb. Som producent af udestuer gennem mere end 34 år kender Lito Byg alt til problemet, og nu er det lykkedes at udvikle taget, der tager toppen af temperaturen med hele 13 grader celsius. For eksempel fra 35 til 22 grader. Og ikke nok med det. Uden for højsommeren holder taget igen på varmen.
Beregn selv prisen
Lito Byg har som det eneste firma i branchen gjort det muligt og nemt for alle andre selv at beregne prisen på det ny termotag. En fordel ikke blot for brugeren, men også for håndværksmesteren, der skal give tilbud eller forsikringsselskabet, hvis uheldet har været ude. På www.litobyg.dk findes den særlige side, som på grundlag af de indtastede oplysninger om tagets mål selv regner prisen på tagpladerne ud.
Termotaget er bygget op over en aluminiumsskinne med to stabiliserende profiler og en særlig gummiliste. Systemet sikrer, at dæklisterne i længere tid holder termotaget helt tæt.
Tagpladerne er fremstillet i 10, 16, 25 og 32 mm af polycarbonat og i stort set alle mulige mål, idet der ikke betales skæretillæg.
Overflade og opbygning
UV Heatstop-taget er belagt med en udvendig og helt speciel overflade, som har vist sig at være langt mere effektiv end de almindelige opale UV plader. Selve belægningen består af en transparent, vejrbestandig polycarbonat med garanteret beskyttelse i ti år. Pladerne er slagfaste og vil modstå også en vildfaren nytårsraket.
Billedtekster:
Heatstop-taget fra Lito Byg har vist sig at være langt mere effektivt end de almindelige opale UV plader. Pladerne er desuden slagfaste og vil modstå også en vildfaren nytårsraket.
Termotaget er bygget op over en aluminiumsskinne med to stabiliserende profiler og en særlig gummiliste.
Relevant information
http://www.litobyg.dk