31/08-20
-
Pressemeddelelse
Ny 40V Max XGT teknologi til ekstra kraftfulde ledningsfri maskiner
Makitas nye værktøjsserie er den effektive løsning til svære opgaver
Nu lanceres Makitas nye 40V Max XGT-maskiner, der lever op til de stigende krav om større ydeevne og effektivitet til at løse svære opgaver. De første modeller i serien er bajonetsav, slagskruetrækker, slagnøgle, rundsav, kombi-hammer, vinkelsliber samt to bore/skruemaskiner, hvor den ene har slagfunktion.
Komplet ledningsfrit program
Makita, som blandt andet har den brancheførende LXT-serie, bygger dermed videre på sin vision om en ledningsfri fremtid:
– Den nye XGT-serie er med 40V teknologi løsningen, når der er brug for ekstra kraftfulde maskiner til de mest krævende opgaver. Mens LXT-serien er det oplagte valg, når man ønsker multifunktionelle og kompatible maskiner, fortæller produktchef Jørn Peter Jensen fra Makita. – Det ledningsfri program bliver komplet med CXT-serien, hvor maskinerne er lette og kompakte.
Batteri og maskine taler sammen
Maskinerne i XGT-serien er mere kraftfulde, slidstærke – og oplades hurtigere. Fordelene kommer af en ny, intelligent teknologi, hvor maskine og batteri kan kommunikere med hinanden. Blandt andet med momentbegrænser, som slukker for motoren ved overbelastning. Det sikrer længere levetid for både maskine og batteri.
De nye XGT-maskiner vil være et stærkt supplement til den brancheførende LXT-serie med 18V teknologi. Som en ekstra fordel kan XGT-laderen ved hjælp af en adapter også bruges til LXT-batterier, der findes i over 300 maskiner. Se mere på www.makita.dk
Pressekontakt
Jørn Peter Jensen - Power Tools
76 25 44 00
Firma
Makita Elværktøj Danmark
Erhvervsbyvej 14
8700 Horsens ,
Danmark
+45 76 25 44 00
http://www.makita.dk