20/08-15
-
Pressemeddelelse
Hårdtslående mejselhammer med lave vibrationer
Ny Makita mejselhammer med stor slagkraft og speciel anti-vibrations teknologi
Nu bliver det hårde arbejde med at opbryde beton, fundamenter, asfalt og andre belægninger mindre belastende. Den nye Makita HM1812 mejselhammer har en særlig anti-vibrations teknologi - AVT - der dæmper vibrationsniveauet til 6,5 m/sek².
Samtidig sikrer hammerens 2000 Watt elmotor en høj slagkraft på 72,8 J med op til 870 slag i minuttet. Der er 11/8" universal opsætning, selve værktøjsopsætningen har en diameter på 28,6 mm, og vægten på blot 29,4 kg gør mejselhammeren nem at håndtere.
Dæmpede vibrationer i hele maskinen
Det lave vibrationsniveau er en vigtig og komfortabel fordel for brugeren i det daglige arbejde. Den nye teknologi dæmper både vibrationerne i hammerens greb - og i selve huset omkring motoren.
Støjen er også reduceret til et lydtrykniveau på 99 dB og et lydeffektniveau på 107 dB. Som en ekstra sikkerhed viser en kontrollampe, hvis der er fejl på kabel eller afbryder.
Pressekontakt
Jørn Peter Jensen - Power Tools
76 25 44 00
Firma
Makita Elværktøj Danmark
Erhvervsbyvej 14
8700 Horsens ,
Danmark
+45 76 25 44 00
http://www.makita.dk