Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/08-07   -   Pressemeddelelse

En doven motor fuld af kræfter

Med kun 1450 omdr./min yder motoren i den ny Poseidon 4 fra Nilfisk-ALTO et vandtryk på 180 bar.

Med lanceringen af Poseidon 4 har Nilfisk-ALTO yderligere udvidet det allerede brede program for højtryksrensere med yderligere otte modeller. Igen er der tale om en kompakt model, men som på væsentlige områder udgør et stærkt alternativ til den populære Poseidon 3, der også fortsætter i programmet. Også her er der tale om en koldtvandsrenser til professionelt brug ved almindelige og tilbagevendende opgaver indenfor bl.a. industri, bygge- og anlæg samt i landbruget.

Mindre støj, mindre slid
Bag det beskedne ydre skjuler sig ganske stærke kræfter. De viser sig ikke mindst ved det høje vandtryk på 180 bar og en vandmængde på op til 840 liter i timen. Til gengæld tager den nye motor den med ro. Kun 1450 omdrejninger i minuttet skal der til, for at den virker optimalt, og det udgør næsten en halvering i forhold til normalen. Det betyder selvsagt mindre støj, mindre slid og lavere strømforbrug. Som bidrag til en yderligere og markant forlængelse af levetiden kommer de tre keramiske stempler, der i særlig grad kendetegner Nilfisk-ALTO's højtryksrensere.

Start/stop knap
Poseidon 4 starter og stopper ved et enkelt tryk på en knap i håndtaget, og lige så nemt foregår det, når slangen skal kobles til og fra. I begge ender sker det ved hjælp af Nilfisk-ALTO's kendte quick-koblingssystem. Maskinen er udstyret med en fire liter beholder til rengøringsmidler, fx autoshampo ved bilvask.

Med de kompakte ydre mål og den lave vægt fra 38 kg for mindste model er det nemt både at transportere og opbevare den nye højtryksrenser. Som de øvrige modeller i Poseidon-serie fås denne som basisvariant i én- og trefasede samt med slange, spulehåndtag og dyserør med roterende dyse.

Nærmere oplysninger på tlf. 7218 2120 og på www.nilfisk-alto.dk

Billedtekster:

Poseidon 4 starter og stopper ved et enkelt tryk på en knap i håndtaget, og lige så nemt foregår det, når slangen skal kobles til.

Tanken rummer fire liter rensemiddel og har forbindelse til en ekstra tank med f.eks. autoshampo ved bilvask.

Relevant information

http://www.nilfisk-alto.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Nilfisk A/S
Industrivej 1
9560 Hadsund, Danmark

  +45 43 23 40 50

http://www.nilfisk.dk

Modtag nyheder fra Nilfisk A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire