Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/07-07   -   Pressemeddelelse

Ny maskine til gulvvask letter arbejdet og fremmer resultatet

Fyldt med praktiske detaljer bl.a. udskifteligt børstehoved, fire vaske-bredder og ekstrem støjsvag

Den nye serie af walk-behind-gulvvaskemaskiner fra Nilfisk-ALTO kan mere end de fleste. Til gengæld vil man næppe savne de manglende klokker, fløjter og lignende fantasifulde, men i virkeligheden overflødige detaljer. Med Scrubtec, som er navnet på den nye serie, har Nilfisk-ALTO i stedet valgt at udstyre gulvvaskema-skinen med alle de praktiske funktioner. Dem som brugerne sætter allermest pris på, når arbejdet skal gøres. For eksempel udskifteligt børstehoved med fire vaskebredder, justerbart børstetryk og store hjul, der ikke laver mærker eller sværter og er lette at manøvrere på alle gulvtyper. Og der er flere.

Nem at betjene
Nemlig at maskinerne er såre enkle at betjene og derfor lette at bruge, mens den effektive rengøring af gulvene står på. For eksempel på hospitaler, i forretninger og produktionsanlæg. Hos bilforhandlere og på værksteder. I varehuse, restauranter og på hoteller samt andre steder, hvor gulvene bare skal være rene.

Overskueligt betjeningspanel
Mon ikke også brugerne vil sætte pris på det lave støjniveau, der ikke forstyrrer selv de mest støjfølsomme miljøer. Ved det ergonomiske greb er desuden indbygget et overskueligt betjeningspanel. Her er samlet indikatorer og målere for vaskefunktioner, der også herfra styres ved hjælp af store knapper.

Når arbejdet er gjort, er beholderen til det snavsede vand hurtigt tømt og rengjort. Og trænger sugefoden til en justering eller gummiet til at blive skiftet ud, foregår det uden brug af værktøj.

Scrubtec fås i fire forskellige versioner og med frit valg mellem tre vaskebredder på henholdsvis 45, 53 og 61 cm. Dertil hører også en 51 cm cylindrisk børste.

Nærmere oplysninger på tlf. 7218 2120 og på www.nilfisk-alto.dk

Billedtekster:

Fuld kontrol over kørslen med Scrubtec takket være det nye ergonomiske greb med store betjeningsknapper.

Det store låg til snavsvandtanken gør den nem at rengøre.

Relevant information

http://www.nilfisk-alto.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Nilfisk A/S
Industrivej 1
9560 Hadsund, Danmark

  +45 43 23 40 50

http://www.nilfisk.dk

Modtag nyheder fra Nilfisk A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire