Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/03-12   -   Pressemeddelelse

Slut med glatte fliser på terrassen

...og med sprøjt af beskidt vand under rengøringen

Hvert forår er glatte terrasser og andre gangarealer årsag til mange ulykker, som fører til knæskader, forvredne ankler eller brækkede fodled. Efterårets regnvejr, nedfaldne blade og kun lidt sol er et godt grundlag for vækst af alger og mos, som efterlader fedtede glatte overflader. Indtil videre har traditionel højtryksrensning været den mest effektive og miljøvenlige måde at komme dette problem til livs på, men i 2000 kom Nilfisk så med en ny og revolutionerende metode, som gør rengøringsprocessen hurtigere, nemmere og langt mere effektiv: Patio Cleaner - senere kom Patio Plus.

Sammenfaldet mellem Patio Plus og et mundstykke til en støvsuger er ikke tilfældig. Ideen bag den patenterede opfindelse har været at kombinere styrken bag højtryksrensning med hastigheden og komforten af en støvsuger. Baseret på et roterende dyse-koncept kan Patio Plus rengøre overflader som f.eks. træ- eller fliseterrasser, husmure, træværk eller stakit - meget hurtigere og nemmere end traditionel højtryksrensning.

Ingen tilbagesprøjt
Man undgår tilbagesprøjt af beskidt vand på mure, fliser eller brugeren selv på grund af Patio Plus`ens skjold. Placeringen af de roterende dyser inden i mundstykket er også årsag til, at man undgår striber på fliserne og i stedet får en mere ensartet rengøringsoverflade. Terrassevaskeren passer til Nilfisk's koblingssystemer og kan derfor anvendes på alle Nilfisk højtryksrensere.

Skånsom rengøring
Rengøring med Patio Plus er også meget mere skånsom over for den rengjorte overflade end ved traditionel højtryksrensning. Dyserne er monteret med en speciel og skånsom vinkel, uden at det går ud over rengøringsresul-tatet. Det er også muligt at regulere trykket på Patio Plus, så man undgår at rengøre med alt for højt og unødigt tryk.

Før rengøring af terrassefliserne eller andre gangarealer, start med at feje blade og andet løst snavs væk. Vurder det samlede areal og afgør, hvilken vej vandet skal løbe for at nå den nærmeste rist eller lignede. Monter Patio Plus'en på spulehåndtaget og begynd i det fjerneste hjørne. På den måde undgår man, at det snavsede vand løber hen over de rengjorte overflader.

Hvis fliserne er meget snavsede, opnår man det bedste resultat, ved at starte med at sætte "fliserne i blød". Sprøjt f.eks. Nilfisk Træ- og fliserens ud på fliserne. Dette gøres med en Skumsprayer. Vent nogle minutter inden snavsen spules af - enzymerne i sæben skal have lidt tid til opløse snavset. Skummet må dog ikke tørre ind. Skumsprayer følger med som standard på de fleste Nilfisk højtryksrensere.

Nilfisk højtryksrensere og tilbehør fås bl.a. i byggemarkeder og gør-det-selv butikker. Nærmere info fås på tlf. 72 18 21 20 eller på hojtryk.nilfisk.dk.

Relevant information

http://www.hojtryk.nilfisk.dk.


Billeder


Pressekontakt


Firma

Nilfisk A/S
Industrivej 1
9560 Hadsund, Danmark

  +45 43 23 40 50

http://www.nilfisk.dk

Modtag nyheder fra Nilfisk A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire