23/04-07
-
Pressemeddelelse
Damp maden og spis sundt
Dampet mad er sund mad. Fisk og grøntsager bliver særligt lækre, når de tilberedes over skånsom damp, så både smag og vitaminer bevares. Hidtil har det krævet en særlig gryde at dampe sin mad, men med Plast Teams nye steamer kan en hvilken som helst gryde bruges til formålet.
Aldrig har der været så meget fokus på mad og livsstil som i disse tider. Mange danskere er ganske enkelt blevet for overvægtige og trænger i den grad til at lægge kosten om. Ud med fedt og sukker og ind med sunde madvarer, der tilfører kroppen næring og energi og er tilberedt uden fedt.
Fisk og grøntsager står allerhøjest på ernæringseksperternes menu, og hvis det tilberedes på den rigtige måde, smager det himmelsk. Når man damper ikke bare grøntsager og fisk, men også skaldyr, sikrer man, at man bevarer ikke bare den gode smag, men også de livsvigtige vitaminer, som ellers risikerer at forsvinde ud i kogevandet. Og så slipper man for at bruge fedtstoffer i tilberedningen.
Med Plast Teams nye steamer kan det oven i købet gøres nemt og hurtigt.
Steameren består af 4 ringe, der kan sættes inden i hinanden, således at den kan tilpasses den enkelte grydes størrelse. I bunden af gryden placeres krydderier, lidt hvidvin eller hvad man ellers måtte ønske at dampe sin mad i, og ovenpå stilles steameren, der er fremstillet i et særligt plastmateriale, som tåler op til 230 grader. På steameren lægges de ting, man ønsker at dampe.
Til sidst lægges låget på gryden, og efter et øjeblik er maden klar. Sprød, lækker og sprængfuld af vitaminer. Vejen til en ny og sundere livsstil er banet.
STEAM, der er designet af Lasse Marcussen, er en del af Mary-serien fra det danske firma Plast Team. Alle produkter i serien tåler opvaskemaskine og microovn. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 45 56 02 20.
Billedetekster:
Hidtil har det krævet en særlig gryde at dampe sin mad, men med Plast Teams nye steamer kan en hvilken som helst gryde bruges til formålet.
Steameren består af 4 ringe, der kan sættes inden i hinanden, således at den kan tilpasses den enkelte grydes størrelse.
Relevant information
http://www.plast-team.com