11/10-10
-
Pressemeddelelse
Markisen. Det bedste værn mod generende sollys og varme
Holder det meste af solvarmen ude og sænker temperaturen inde i huset med op til 20 procent. Uden at hindre det frie udsyn
Vi elsker solen og varmen, den giver os. I hvert fald når vi er ude i den frie natur, for inde i huset ville vi gerne selv kunne bestemme. Når solen skinner direkte ind gennem vinduerne er det ofte generende, og direkte ubehageligt når varmen inde i huset selv for åbne døre nærmer sig de 30 grader. Men nu er der også råd for det.
Profil Markiser har alene med firmanavnet svaret på, hvordan man kan opnå den fulde og uspolerede glæde ved solen. Og dog. Så enkelt er det heller ikke. Vinduesmarkiser kan være meget forskellige og kræver derfor både en nærmere forklaring og en personlig vejledning. Og her følger den med, uden at det koster en krone.
Bedre indeklima
Vinduesmarkisen er nu også begyndt at blive almindelig i private hjem. Dens vigtigste egenskab er, at den dæmper generende sollys og gør det muligt bl.a. at se TV og bruge pc'en. Og nok så vigtigt er det, at markisen også forhindrer solvarmen i at trænge ind og ødelægge indeklimaet. Op til 75 procent af varmen fra solen holdes ude af marki-sen, hvor f.eks. persiennen kun klarer 25 procent. Det betyder også, at selve rumtemperaturen i nogle tilfælde har kunnet sænkes med op til 20 procent. Og stadig har man fordelen af det frie udsyn.
Mest solgte
MF500 er firmaets mest solgte vinduesmarkise. Den har kompakte mål, kraftig fjederspænding i armene, som holder dugen flot udspændt, og en kassette som beskytter hele dugen, når markisen er inde.
Elegant og ny
Micro 100 er en solafskærmning, som klæder huset, også når den ikke er i brug. Også her yder en lukket kassette fuld beskyttelse, når markisen ikke er i brug.
Også til høje vinduer
En normal vinduesmarkise foran et højt vindue ville befinde sig alt for langt væk fra vinduet og tillade solen at skinne ind fra siden. Det sker ikke med Micro 300, som afskærmer vinduet lodret ned, før markisen folder sig ud.
Tænker selv
Alle modeller i vinduesmarkiser fås med håndsving eller motor. Den ultimative fordel opnås dog ved at forsyne markisen med sol- og vindstyring, som automatisk sørger for, at den ruller ud, så snart behovet opstår.
Virksomheder og boligforeninger
Profil Markiser er gennem mange år blevet storleverandør af markiseløsninger til virksomheder, butikker og boligforeninger. Dertil kommer indvendig solafskærmning og spændende udemøbler til terrassen og haven.
Nærmere oplysning om Profil Markiser fås i firmaets showroom i Hillerød, på
www.profilmarkiser.dk og tlf. 48 10 54 00.
Relevant information
http://www.profilmarkiser.dk