Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/08-10   -   Pressemeddelelse

Ny kæmpeovn fra Scholt ès - 70 liter i samme indbygningsmål

Scholt ès nye ovn har en rumdeler, som gør det muligt at tilberede to retter på samme tid i samme ovn. Den praktiske ovn er tilmed energibesparende, da pladsen i ovnen udnyttes fuldt ud.

Kapacitet er nøgleordet til at forstå den nye ovn fra Scholt ès. Ovnen, der kan tilberede mad ved to forskellige temperaturer på samme tid. Det velkendte problem med at tilberede to retter, der skal have vidt forskellige temperaturer i ovnen, men serveres samtidig, er hermed løst. En rumdeler deler ovnen i to, samt holder duftene adskilt, så retterne ikke kommer til at smage af hinanden.

Big Capacity ovnen er således ganske enkelt en problemløser. Og så er den 12 liter større end en traditionel ovn, hvilket fx gør forberedelsen af julemiddagen noget nemmere. For i Big Capacity er der nu både plads til juleanden og flæskestegen...

Spar energi og rengøring
Scholt ès investerer mange kræfter i at udvikle energibesparende produkter, som kan godkendes af selv de mest kræsne forbrugere, og med Big Capacity ovnen er det lykkedes til fulde.

Rumdeleren deler ovnen i to forskellige størrelser, hvilket gør det muligt at udnytte pladsen i ovnen fuldt ud. Det vil heller ikke være nødvendigt at spilde energi på at regulere graderne mellem retterne. Samtidigt vil ovnen totalt set være tændt i kortere tid, end hvis den ene ret afløste den anden. Med andre ord er der tale om en energibesparende ovn. Fx behøver man ikke at tænde en hel ovn for at varme krydderbollerne søndag morgen, da man bare kan benytte den mindste del af ovnen, som varmes op til 200 grader på blot 4 min.

Tidløst design
Design er en mærkesag for Scholt ès, og Big Capacity kommer derfor i to versioner: En i rustfrit stål og en i glas. Begge versioner er tidløse og har et rent eksklusivt look, kombineret med et professionelt udtryk. Betjeningen af ovnen er enkelt og brugervenligt på trods af, at ovnen har mange avancerede funktioner.

Om Big Capacity
Ovnen Big Capacity, rummer 70 liter, og har standard målene for indbyggede ovne (60 cm.).

Ovnen har plads til fire plader, og rumdeleren gør det muligt at dele ovnen i to rum, det ene på 20 liter og det andet på 50 liter. I begge dele af ovnen kan temperaturen reguleres fra 30 til 300 grader. Forskellen på de to rum kan være helt op til 100 grader. Ovnen er nem at rengøre både udvendig og indvendig.

Yderligere oplysninger fås hos Scholtés, Korskildeeng 6, 2670 Greve. Tlf. 4342 0010 eller www.scholtes.dk.

Relevant information

http://www.scholtes.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

S.A.I. Danmark ApS (Scholtes)
Korskildeeng 6
2670 Greve, Danmark

  43 42 00 10
  43 42 00 10

http://www.scholtes.dk

Modtag nyheder fra S.A.I. Danmark ApS (Scholtes) på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater