24/03-10
-
Pressemeddelelse
Fremtidens havebord og bænkesæt
Mirna gør det behageligt at sidde udendørs og spise frokost eller drikke kaffe. Også selvom det regner
Og hvis solen skinner, sidder man behageligt i skygge og slipper for at finde parasollen frem. Mirna flyver da heller ikke væk i blæsevejr. Selv det kraftige stormvejr, der fejede over Nordsjælland i november 2009, fik ikke det kombinerede havebord og bænkesæt til at vælte. Alligevel vejer sættet ikke mere, end at to personer kan flytte det, når der opstår behov for det.
Materialet er ovntørret pommersk fyrretræ, som er imprægneret ved leveringen. Dette gør, at levetiden for produktet er længere, end hvis det for eksempel var udført i trykimprægneret grantræ. Farven er gyldenbrun med en belægning af gråt tagpap.
Den håndværksmæssige udførelse er helt i top, og sættet vil pynte i enhver have, gårds-plads, eller fælleshave. Ligeså i en park, restauranthave, campingplads eller rasteplads. Endelig vil det også være ideelt til brug som rygepavillon for virksomheder og offentlige institutioner.
Savanna Outdoor har opnået brugsmodel-beskyttelse på dette kombinerede havebord og bænkesæt til udendørs anvendelse. Beskyttelsen betyder, at andre ikke kan efterligne dette unikke design.
Man har da også allerede her mærket en betydelig interesse for Mirna, og imødeser derfor en betydelig efterspørgsel. I det kommende år er det planen at udvide salget til Norge, Sverige, Polen og Tyskland.
Mirna leveres lige til døren på en palle, og alle skruer og beslag medfølger, ligesom taget er belagt med rigtig tagpap ved leveringen. Der medfølger endvidere en samlevejledning, som vil kunne forstås og anvendes af enhver uden brug af andet end en skruemaskine.
Bord-bænkesættet bestilles hos Savanna Outdoor på tlf. 39 63 47 13 eller www.savanna-outdoor.dk.
billedtekst:
Savanna Outdoor, der producerer Mirna, har opnået brugs-model-beskyttelse på dette kombinerede havebord og bænkesæt.
Relevant information
http://www.savanna-outdoor.dk