Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/08-10   -   Pressemeddelelse

Ja tak til børnearbejde i Danmark

Det danske internetfirma shopandwork.dk har ingen betænkeligheder ved børnearbejde. Hvis Marie på 9 år har talent for at male, skal hun ikke forhindres i at tjene lidt lommepenge på det - blot det sker i samråd med hendes forældre.

Hos shopandwork.dk, som formidler kontakt mellem købere og sælgere af håndlavede, unikke produkter, er der ingen aldersbegrænsning på, hvem der må udfolde sig kreativt.

"Vi oplever tit børn, der har et usædvanligt talent inden for et bestemt område, og ser ingen grund til, at de skal vente med at gøre sig bemærket, til de når en vis alder. Da vi besluttede, hvem shopandwork.dk skulle henvende sig til, blev vi derfor hurtigt enige om, at alle skulle have lov at være med - uanset køn, religion, baggrund og altså også alder," siger direktøren for shopandwork.dk, Allan Jensen.

Han tilføjer, at shopandwork.dk endnu ikke har fået varer til salg, der er lavet af børn, og at det derfor undrer lidt, at det har vagt så stor interesse, at der er den mulighed.

Børns kreativitet er mere fordomsfri

shopandwork.dk har fået en del henvendelser fra folk, der er imod børnearbejde - indvendingerne går på, at det er synd for børnene, hvis de laver noget, de tror, er enestående, og det så ikke bliver solgt. Her understreger Allan Jensen, at alt samarbejde med børn under 14 år skal foregå i samråd med deres forældre, og han mener, at man godt kan have tillid til, at forældre ikke lader deres børn udstille værker, medmindre de vurderer, at der er et potentiale.

"Samtidig skal man huske på, at også voksne af og til laver noget, som ingen er interesserede i at købe - smag og behag er forskellig. På shopandwork.dk fastholder vi, at der er lige så mange talentfulde børn i Danmark, som der er voksne. Børn har faktisk ofte et forspring på det kreative felt, fordi de ikke i samme grad som voksne er begrænsede af, hvad man kan og ikke kan, må og ikke må, med hensyn til sammensætning af materialer og farver," pointerer Allan Jensen.

Skaber kontakt mellem køber og kunstner

Mange kreative mennesker har deres egen hjemmeside, men har utroligt svært ved at markedsføre deres produkter af den ene eller anden grund - og køberne har ofte for travlt til at gennemse flere hundrede hjemmesider for at finde den rigtige vare. Formålet med shopandwork.dk er at afhjælpe disse problemer ved at skabe kontakt mellem hjemmeproducenter af håndlavede varer og købere af disse.

shopandwork.dk har for nylig gennemgået store forandringer. Der er kommet en ny webdesigner og en ny fotograf, som for tiden arbejder på højtryk for at få de sidste detaljer på plads. Målet er at blive Nordens største samlingssted for kreativ handel - inklusive handel med kunst og kunsthåndværk begået af kreative børn.

Relevant information

http://www.shopandwork.dk


Pressekontakt


Firma

Shop And Work
Brændeskovvej 122
5700 Svendborg, Danmark

  31 96 84 79
  31 96 84 79

http://www.shopandwork.com

Modtag nyheder fra Shop And Work på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater