Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/04-21   -   Pressemeddelelse

Hej Google, tænd emhætten!



Ny stemmestyring i køkkenet med Thermex Voicelink teknologien

Nu reagerer emhætten straks, når man taler til den: Tænd og sluk, sugestyrke, arbejdslys og stemningslys i køkkenet kan styres med Voicelink. Den nye stemmestyring fra Thermex er lanceret til flere typer af emhætter og virker med den kendte Google-assistent.
Stemmestyring bliver stadig mere udbredt, og ved at tale til emhætten slipper man for at fjerne sine måske fedtede eller våde hænder fra madlavningen. Ønsker man ikke at bruge den nye funktion, kan man i stedet bruge den trådløse fjernbetjening i rundt design med magnet på bagsiden. Eller styre emhætten fra mobil eller tablet med den tilhørende app til både iOS og Android. I app’en kan ses, hvornår filteret skal renses.

Emhætten tænder,
når kogepladen bruges

Emhætten kommunikerer trådløst med de øvrige Link-produkter fra Thermex. For eksempel kan den tænde automatisk ved brug af kogepladen – og arbejde sammen med boligens øvrige ventilationssystem. Dermed opnås en balanceret ventilation og et behageligt indeklima, når emhætten er i drift.
De nye emhætter fås med lys i flere forskellige farver og kan dermed skabe stemning i køkken/alrummet, når de ikke er i brug. Denne funktion er også stemmestyret. Selve arbejdslyset over kogepladerne kan finjusteres i styrke og farveskala.

Udviklet i Danmark

De stemmestyrede emhætter er udviklet hos Thermex i Hjørring: ”Processen har varet godt 3 år, hvor især arbejdet med at få de nødvendige godkendelser fra Apple har krævet stor tålmodighed”, fortæller virksomhedens ingeniør Morten Sørensen.

Systemet markedsføres under navnet Thermex Voicelink og findes i alle nye modeller i Blueline­serien - både skrå emfang og modeller integreret i loft eller overskab. Trenden går klart i retning af intelligente hjem, og derfor vil den nye teknologi i fremtiden findes i flere andre produktserier. Se mere på www.thermex.dk

Billeder


Pressekontakt

Christian Klitgaard
  40 35 62 33

Firma

Thermex Scandinavia A/S
Faroevej 30
9800 Hjoerring, Danmark

  61 63 79 55
  61 63 79 55

http://www.thermex.dk

Modtag nyheder fra Thermex Scandinavia A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire