Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/01-12   -   Pressemeddelelse

Ren luft uden larm

I mange køkkener forstummer samtalen, når der tændes for emhætten. Men det problem findes der nu råd for med Super Silent FT fra Thermex

Vel er den ikke lydløs, men næsten. Med blot 44-56 dB som er på niveau med lyden af stille "hvisken" til "almindelig tale" "Nok se, men ikke høre", kunne man sige med en let omskrivning af en kendt talemåde. Alligevel er denne emhætte udstyret med en særdeles kraftfuld motor, som suger 850 kubikmeter luft ind i timen, og det er cirka det dobbelte af, hvad tilsvarende emhætter præsterer. Indsugningen kan indstilles til tre hastigheder og med en boosterfunktion på toppen. Dertil kommer timeren, som efter at der er slukket på kontakten, holder emhætten i gang en kort stund og fjerner det sidste spor af stegeos fra køkkenet.

Nem at holde ren
Også rengøringen er der i høj grad tænkt på. Ved at løsne fire skruer er der fuld adgang til ventilatorhjulet, som nu er lige til at tage ud og rense under vandhanen eller i opvaskemaskinen. Dertil kommer labyrintfilteret, der også er specielt for Super Silent FT. I modsætning til det almindelige trådvæv bliver dette ikke tilstoppet med en gradvis forringelse af gennemsugningen til følge. Desuden er det forsynet med en indikator, der viser, hvornår filtret trænger til at blive renset. Sammenlignet med det ordinære trådfilter er gennemsugningen her 30 procent bedre og støjdæmpningen tilsvarende lavere.

Quickfit modulet
Endelig er der Quickfit modulet, som også er en nyhed. Her har man samlet transformer, halogenlys og printkort. En fordel hvis emhætten skulle strejke efter garantiens udløb. For så kræver det hverken besøg af tekniker eller særligt håndelag at udskifte modulet til et nyt, som omgående leveres med posten ved henvendelse til Thermex.

Super Silent FT monteres under et overskab med krydderihylde og koster fra 2.999 kroner vejl. Fås hos forhandlere af køkkener og hvidevarer. Nærmere oplysninger på tlf. 98 92 62 33 og www.thermex.dk.

Relevant information

http://www.thermex.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Thermex Scandinavia A/S
Faroevej 30
9800 Hjoerring, Danmark

  61 63 79 55
  61 63 79 55

http://www.thermex.dk

Modtag nyheder fra Thermex Scandinavia A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire