29/08-07
-
Pressemeddelelse
Grøn energi på gården
I disse år har Dansk landbrug primært to helt store udfordringer. Den ene er at begrænse driftsomkostningerne. Den anden er at tilrettelægge produktionen, så den bliver mere miljørigtig. Med det nye Titan Bio AGRO multi-stokerfyr kan du løse begge opgaver på én gang.
Med den seneste skatteomlægning, som giver energiafgifterne endnu et markant løft, kan den kommende vinter blive en meget dyr fornøjelse for både private og virksomheder. Desuden er det både sund fornuft og et fælles ansvarlighed at bidrage til at nedbringe CO2 udslippet og den deraf følgende globale opvarmning.
"Titan Bio AGRO er vores nyeste produkt. Det er et super-moderne, 'alt-ædende' stokerfyr, som er udviklet i samarbejde med nogle af de mest erfarne virksomheder inden for stoker teknologi i Danmark og Tyskland" forklarer direktør Jens Hyltoft fra Titan Heating i Hobro. "Med dette fuldautomatiske fyr er det lykkedes at producere den mest fleksible og driftsikre varmekeddel til dato. I praksis betyder det, at du både kan fyre med træpiller, korn, majs, tørrede frugtsten og stokerkul."
Godt for jorden
På grund af den høje udnyttelsesgrad på ca. 85% er Titan Bio AGRO et CO2 neutralt anlæg. Det betyder bl.a. at ved fyring med træpiller udgør askemængden kun ca. 1% af den indfyrede pillemængde. Derfor kan du fyre op under kedlerne med god samvittighed. Desuden har det vist sig, at aske fra bio-brændsel er meget velegnet som gødning til jorden. Bortset fra påfyldning af brændsel og tømning af askebeholder er Titan Bio AGRO et selvregulerende system som selv styrer temperatur, tilførsel af brændsel og andre vigtige funktioner.
Derfor er Titan Bio AGRO et professionelt selvrensende fyr, som er specielt udviklet til brug på landet, hvor der er stort varmebehov og adgang til mange forskellige brændselstyper. Fyret leveres i 4 forskellige udgaver med kapaciteter fra 14 til 36 kW.
Desuden findes det i en Titan Bio ECO udgave, som udelukkende kan fyre med træpiller.
Netop nu leveres Titan Bio AGRO til en særlig introduktionspris som starter ved 29.998,- eks. moms. I samarbejde med vores montør som har 20 års erfaring med opstilling af anlæg til biobrændsel, kan vi tilbyde en samlet pris inkl. nedtagning af gammelt anlæg samt montage, test og igangsætning af det nye anlæg.
Relevant information
http://www.titanheating.dk