05/03-09
-
Pressemeddelelse
Et tunet "formel 1 fyr", der kører på træpiller
Da de første modeller af BioWin træpillefyret blev lanceret på det europæiske marked, var det en revolution, fordi de satte helt nye standarder inden for driftsikkerhed, udnyttelsesgrader og ikke mindst betjeningskomfort. Derfor blev BioWin også hurtigt en af de mest populære produkter på det voksende stoker-marked. Både fagfolk og forbrugere, som ønskede et miljørigtigt alternativ til deres eksisterende varmesystem, tog det nye kvalitetsprodukt til sig.
"Siden lanceringen har udviklings-teamet fra den Østrigske producent, Windhager, forbedret det testvindende træpillefyr flere gange", fortæller Jens Hyltoft fra den danske importør, Titan Heating. "žNu er de igen klar med en gennemarbejdet nyhed, der vil give genlyd på markedet". Med BioWINplus har de skabt noget, der bedst kan sammenlignes med en tunet formel 1 bil. Nemlig et stykke højtydende ingeniør-kunst, som er blevet endnu bedre. BioWINplus har bl.a. fået en endnu bedre forbrændingsteknologi, en enklere betjening og en mere kompakt konstruktion, som både gør den mere pladsbesparende og lettere at montere.
Fra optimal til perfekt forbrænding
"žMotoren" i det nye "žformel 1 fyr" er den revolutionerende brænder. Ved bl.a. at ændre af brændskåls-geometrien fra cylindrisk til konisk er tilførslen af forbrændingsluft blevet væsentligt forbedret. Resultatet er en endnu mere effektiv forbrænding og dermed også en betydelig reduktion af udledningsværdierne. "žLaboratorietesten er endnu ikke færdige, men vi forventer at virkningsgraden forøges til over 98% på den nye, forbedrede BioWIN generation" forklarer Jens Hyltoft fra Titan Heating.
En endnu renere fornøjelse
BioWINplus har også fået en forbedring af det i forvejen unikke, fuldautomatiske system til fjernelse af aske fra brændskålen. For at forebygge dannelsen af større askepartikler, sættes skålen således i bevægelse med regelmæssige mellemrum. Desuden er BioWINplus også blev forsynet med en betydeligt større rengøringslem, så det nu er endnu lettere at fjerne restasken. Desuden kan man let og hurtigt indstille den ønskede rensningscyklus, så den passer til den aktuelle brændselstype, hvilket er med til at sikre en mere stabil drift.
Kompakt konstruktion
Med en højde på kun 1,75 m. incl. sugeenheden, er den nye BioWINplus yderst kompakt. Det betyder at BioWINplus kan monteres sammen med den pneumatiske pilletilførsel, selv i meget lave kælderrum. Ydermere kan BioWINplus adskilles i flere mindre dele, hvis det er nødvendigt for at klare installationen.
Ren besked på skærmen
I lighed med de tidligere modeller er BioWINplus forsynet med betjeningsenheden InfoWIN. I den seneste udgave har displayet imidlertid fået et endnu bedre baggrundsbelyst display, hvor man med enkle tryk kan fremkalde fuldtekst-information om alt vedrørende fyrets drift.
Et sikkert valg
"BioWin er en af de mest gennemtestede produktplatforme på det europæiske stoker-marked. Den Østrigske producent, Windhager, som er firmaet bag, har været på markedet siden 1920, og i dag har de 600 ansatte," forklarer Jens Hyltoft fra Titan Heating. "Vores erfaring viser, at det er meget driftsikre anlæg uden børnesygdomme. Derfor har vi valgt - i samarbejde med producenten - at yde en god garanti som bl.a. omfatter garanteret levering af reservedele i 15 år fra købsdatoen," slutter Jens Hyltoft.
BioWINplus fås med 4 forskellige ydelses-niveauer: Fra 2,9 til 25,9 kW. Ved Kaskade-løsningen kan der leveres ydelser helt op til 78 kW. Titan Heating henviser til nærmeste forhandler og montør på tlf. 9852 1000 eller via www.titanheating.dk.
Relevant information
http://www.titanheating.dk