30/09-10
-
Pressemeddelelse
Nyhed der både luner i boligen ... og på budgettet
Titan Heating præsenterer et nyt kompakt, fuldautomatisk stokerfyr, der på trods af sin beskedne størrelse sætter nye standarder for kvalitet og effektivitet.
TERMOPELLET LP 14 er et nyt miljørigtigt og Co2 neutralt træpillefyr, som er bygget op omkring kendt og gennemtestet brandteknologi. Som navnet antyder, yder LP 14 en effekt på 14 kW, hvilket svarer til varmebehovet i de fleste almindelige boliger. Til boligejere med større huse eller boliger med dårlig isolering, findes der også en større model, nemlig LP 20, med en effektpå 20kW.
"Det unikke ved TERMOPELLET LP 14 er, at det har en bedre forbrændning og en mere kompakt konstruktion end mange af de andre træpillefyr på markedet. Faktisk måler LP 14 kun 132,7 x 53,3 x 66,3 cm. Det betyder, at det både er pladsbesparende, effektivt og økonomisk" forklarer direktør Jens Hyltoft fra Titan Heating.
Selvrensende automatik
Ved tidligere generationer af træpillefyr har der typisk været behov for vedligeholdelse og rensning. Men takket være de selvrensende hedeflader og brændskåle er TERMOPELLET LP 14 stort set vedligeholdelsesfrit. Desuden er LP 14 termostatstyret, hvilket betyder, at det kun brænder, når der er behov for det.
LP 14 kan forsynes med et automatisk pillesug, der sikrer en stabil og problemfri pilleforsyning. Træpillerne hældes blot ned i den store depottank, som automatisk kan forsyne fyret med piller. Det betyder, at du slipper for besværet med regelmæssig påfyldning og håndtering af piller.
Skån miljøet og spar penge
LP 14 er en unik varmekilde med en virkningsgrad på over 91,5%, hvilket giver store gevinster både for miljøet og for privatøkonomien. "Det er ikke kun driften der gavner privatøkonomien. I forbindelse med lanceringen sælges LP 14 til en speciel introduktionspris fra kun 29.998,00 eks. moms" slutter Jens Hyltoft.
For yderligere information om TERMOPELLET LP 14 og 20 eller nogle af de mange andre miljørigtige varmesystemer, som Titan Heating forhandler. Ring 98 52 10 00 eller læs mere på www.titanheating.dk.
Relevant information
http://www.titanheating.dk