Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/09-11   -   Pressemeddelelse

Udeliv indenfor

Hos Vica kan man opleve landets største indendørs udstilling af udestuer, pavilloner og orangerier

Udestuer og pavilloner står højt på ønskelisten hos landets husejere. Og ikke uden grund. Førstegangskøberne ser frem til nye oplevelser i tæt kontakt med naturen og blandt de, der har en udestue fra 80'erne, erkender stadig flere, at den ikke længere udgør et plus for huset. Tværtimod.

Men overvejelserne før anskaffelsen af en ny udestue eller pavillon er mange. Udbudet er stort, kvaliteten svinger og det samme gør priserne.

Derfor vælger stadig flere at besøge landets største indendørs udstilling af udestuer, pavilloner og orangerier, og den finder man på Nordager i Kolding.

På den 1.000 kvadratmeter store indendørs udstilling får man et godt indtryk af de utallige muligheder, Vica tilbyder. Den nære kontakt med produkterne giver desuden en realistisk oplevelse af, hvordan den enkelte udestue, pavillon eller orangeriet fungerer. Og det samme når man vurderer kvalitet og finish. Alle de opstillede modeller er møblerede og inviterer til en stille stund, hvor man kan lade de mange indtryk sætte sig.

Hos Vica arbejder man ikke efter moduler. Alt fremstilles efter individuelle mål på egen fabrik, og det har man gjort gennem 35 år. Ud fra tre forskellige modeller: Gavlmodellen, hjørnemodellen og sidemodellen designer og fremstiller Vica den udestue, der harmonerer bedst til det sted på huset, hvor den skal placeres. Hver grundmodel bygges i mange stilarter, størrelser og vinkler.

Ingen vedligeholdelse
Vica udestuer og pavilloner er forsynet med 2-lags CE-mærket lavenergiglas. Og som de eneste på markedet fremstillet i miljøvenligt og formstabilt plast med indlagt stål eller aluminiumsprofiler, der ikke skades af regn, frost eller sol. Her skal der hverken slibes eller males, og udestuen kommer aldrig til at lide under angreb fra træorm, råd, splinter eller revner. Rengøring med sæbe og lidt olie til hængslerne er nok.

Orangeriet året rundt
Vica orangeriet byder også på flere valgmuligheder. Men fælles for dem alle er, at de er bygget med isoleret glas, tag og profiler og huser derfor de sarte planter året rundt. Den perfekte ramme til at dyrke f.eks. krydderurter, eksotiske grøntsager og blomster. Et fristed til at slappe af og nyde udelivet uanset årstiden. Uden at skulle tænke på vedligeholdelse.

Fra totalløsning til gør-det-selv
En aftale med Vica kan indebære den totale løsning. Lige fra opmåling, tegninger, indhentning af byggetilladelse, støbt sokkel eller punktfundament til færdig opførelse med egne håndværkere. Man kan dog også vælge selv at stå for hele projektet eller dele deraf.

Vica, der yder fem års garanti på alle produkter, er medlem af Byg Garantifonden. Priserne befinder sig inden for gennemsnittet af tilsvarende produkter i markedet. Nærmere oplysninger på www.vica.dk og tlf. 75 50 48 99.


Relevant information

http://www.vica.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Vica a/s
Nordager 22
6000 Kolding, Danmark

  75 50 48 99
  75 50 48 99

http://www.vica.dk

Modtag nyheder fra Vica a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire