18/06-13
-
Pressemeddelelse
Forny trappen og spar 50-80%
ReStair sikrer en smuk og økonomisk renovering af trapper med beklædning af trinene i ask, eg eller mahogni
Nu kan man renovere sin trappe, så den får et flot moderne udseende, der matcher fx de nye trægulve i boligen. Det gøres helt enkelt ved at beklæde trinene med en tynd, men slidstærk træbelægning i enten ask, eg eller mahogni.
- Det er så nemt at tilpasse og montere ReStair-trinene ovenpå de gamle, at man kan gøre det selv, fortæller Peter Ravn fra WOOD STEP.
- Man kan også vælge at få vores specialister ud og løse opgaven.
Virksomheden i Havndal er gennem de seneste 25 år blevet kendt for trapper af høj kvalitet og hører i dag til landets førende leverandører.
Enkelt og overkommeligt
Har man en trappe af ældre dato, kan det være en stor opgave at slibe alle trinene ned for så at lakere eller male den igen. Med den nye løsning kan man nøjes med at male vangerne i eksempelvis hvid. ReStair trinene er udformet, så både trinfladen og den slidte forkant på den gamle trappe bliver beklædt med det nye træ.
- Tilskæringen af de nye trin, inden de limes på, klares nemt med en papskabelon eller ved at låne et specialværktøj af os, siger Peter Ravn.
Store besparelser
Der er rigtig god økonomi i at renovere en gammel trappe, så den kommer til at se ud som ny - og oven i købet skifte træsort til noget mere moderne.
- Inklusiv maling af vangerne vil man på gør-det-selv basis kunne gøre det for ca. 5.000 kr, hvor en helt ny trappe kan koste op mod 25.000 kr, oplyser Peter Ravn.
- Foretrækker man at lade os måle op, skære til og montere de nye trin, kan det klares for ca. 10.000 kr, og dermed stadig under halv pris.
Relevant information
http://www.woodstep.dk