Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/06-08   -   Pressemeddelelse

Biler ruster mest om sommeren

Teknologisk Institut har for fjerde år i træk ved stikprøveundersøgelser fundet nul fejl hos AutoCenter Gentofte, der dermed kan kalde sig sjællandsmester i rustbeskyttelse.

Ifølge Autocenter Gentofte ruster danske biler mest i sommerhalvåret på grund af den højere luftfugtighed.

"Det Danske klima er meget hårdt ved vores biler, da der er fugt i bilens karrosseri stort set året rundt," fortæller Christian Buhelt, indehaver af AutoCenter Gentofte på Mesterlodden.

"Mange tror for eksempel at en mild vinter, hvor der ikke bliver saltet så meget, betyder at bilen ikke ruster. Det er desværre ikke rigtigt, fordi en varm vinter betyder meget høj luftfugtighed, og det er fugten, der får bilen til at ruste."

Teknologisk Institut, der kontrollerer 86 rustbeskyttelsescentre landet over, fandt ved sidste kontrolbesøg hos AutoCenter Gentofte for fjerde år i træk ingen fejl i rustbeskyttelsen. AutoCenter Gentofte er det eneste Dinitrolcenter på Sjælland der har opnået det resultat.

"Vi er meget stolte af resultatet, og vi er meget glade for at være med i ordningen. Det handler om at have kvalificerede folk, gennemtestede metoder og være omhyggelig med sit arbejde", siger Christian Buhelt.

Rustbeskyttelse eller ej?

Rustbeskyttelse af bilen er et omdiskuteret spørgsmål, er det pengene værd? Kan man have tillid til at det bliver udført ordentligt?

Svaret er ja. Teknologisk Institut, der blandt andet kontrollerer Dinitrols rustbeskyttelsescentre, anbefaler, at man får den nye bil rustbeskyttet med det samme. Anbefalingen bygger på en løbende stikprøvekontrol af efterbehandlede biler i perioden 1993-2007.

Da Teknologisk Institut var på kontrolbesøg i 2006 hos de 86 rustbeskyttelsescentre, der er tilmeldt VærkstedKontrolOrdningen vedrørende rustbeskyttelse (VKO-R), havde således 7 ud af 10 ingen fejl, mens lidt over 2 ud af 10 havde småfejl. Mindre end en ud af ti biler var ikke behandlet tilfredsstillende.

Relevant information

http://www.buheltauto.dk


Pressekontakt


Firma

AutoCenter Gentofte
Mesterlodden 38
2820 Gentofte, Danmark

  39 68 16 22
  39 68 16 22

http://www.acgentofte.dk

Modtag nyheder fra AutoCenter Gentofte på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater