14/04-10
-
Pressemeddelelse
Banker har fokus på små og mellemstore virksomheder
Små og mellemstore virksomheder udpeges som vækstskabere på bankmarkedet. Men det kræver risikostyring og bedre dialog med kunderne, hvis bankerne skal have succes på dette marked, påpeger international rapport.
Den globale krise, som har ført til øgede risici, lavere efterspørgsel og pres på bankerne for at understøtte den økonomiske genopretning, har tydeliggjort hvilke markante udfordringer bankerne står over for, når de vil ekspandere deres forretning over for især små og mellemstore virksomheder, som er det område, banker forventer vil vokse mest.
Det fremgår af en international rapport, som Capgemini, UniCredit Group og organisationen European financial marketing association (Efma) har offentliggjort. Titlen på rapporten er "Small Business Banking and the Crisis", og den udpeger to områder som særligt kritiske, hvis banker skal opnå succes på dette marked. For det første skal bankerne arbejde aktivt med at styrke deres relationer, kendskab til og kommunikation med kunderne. For det andet skal bankerne styrke deres systemer til risikovurdering ved udlån.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af interviews med 58 ledere fra større "retail-" banker over hele verden. Det bekræftes i rapporten, at markedet for mindre og mellemstore virksomheder anses for at være en vigtig driver for bankernes vækst fremadrettet.
Denne type virksomheder udgør da også 99 % af alle virksomheder og beskæftiger 51 % af den samlede arbejdsstyrke i den private sektor (finansielle virksomheder undtaget).
Til trods for sit store udviklingspotentiale er markedet for mindre og mellemstore virksomheder dog risikobetonet og komplekst og kræver stærk risikostyring på grund af virksomhedernes relativt lave kapitalværdier, sparsomme kreditvurderinger og høje konkursrater set i forhold til større virksomheder.
"Mindre virksomheder genererer næsten en tredjedel af "retail-" bankernes indtægter, men tegner sig for halvdelen af de samlede risiko-aktiver. Banker må derfor forholde sig aktivt til dette store men udfordrende marked," siger generalsekretær Patrick Desmar ès fra Efma.
Ifølge den nye rapport anfører 86 procent af de adspurgte, at de primære udfordringer skabt af den globale krise er øgede omkostninger pga. større risici (86%) og lavere efterspørgsel (68%). Derimod er det færre, der anfører prispres (45%) og bedre udrustede konkurrenter (34%) som de største udfordringer.
"For at overvinde de to største udfordringer skal bankerne udvikle relationship manager rollen og deres kreditstyringssystemer," siger adm. direktør Bertrand Lavayssi ère fra Capgemini Global Financial Services. "For at blive succesfulde skal banker bygge tættere relationer til deres kunder og give kundeansvarlige større mandat til at vurdere risici, ligesom de skal implementere et komplet og effektivt kreditstyringssystem."
Og bankerne skal sikre sig en dybere forståelse for hver kundes forretning, behov og forventninger.
The Small Business Banking Report kan downloades på www.capgemini.com/wrbr10 and www.wrbr10.com.
Om The Small Business Banking Report
"Small Business Banking and the Crisis: Managing Development and Risk" er den syvende udgave af the World Retail Banking Report. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Capgemini, UniCredit og Efma og fokuserer på udfordringer i forhold til vækst og risici for banker på markedet for mindre og mellemstore virksomheder. Rapporten er baseret på 58 dybdegående interviews med ledere fra førende banker i 21 lande og giver både et overblik over bankernes udfordringer i forhold til mindre og mellemstore virksomheder samt stiller forslag til, hvordan bankerne skal håndtere disse udfordringer, og hvilke fordele den foreslåede model har.
Om Capgemini
Capgemini, der er en af verdens førende leverandører af rådgivnings-, teknologi- og outsourcingydelser, gør det muligt for sine kunder at forandre sig og præstere ved hjælp af teknologi. Capgemini leverer indsigt og gør sine kunder i stand til at opnå bedre resultater gennem den unikke Collaborative Business ExperienceTM arbejdsmetode. Capgemini-gruppen benytter sin globale Rightshore® leverancemodel til at sikre den rette sammensætning af de bedste talenter fra en række lokationer, der arbejder som ét team for at skabe og levere optimale kundeløsninger. Capgemini, der er repræsenteret i mere end 30 lande, havde i 2009 en omsætning på 8,4 mia. euro og mere end 90.000 ansatte over hele verden.
Se også www.dk.capgemini.com.
Om Capgemini Financial Services
Capgemini Financial Services har dyb branchekendskab, innovative serviceydelser og en fremsynet global leverancemodel til den finansielle sektor. Capgemini har et netværk af 15.000 professionelle, der betjener mere end 900 kunder over hele verden og således samarbejder med førende banker, forsikringsselskaber og kapitalmarkedsvirksomheder for at skabe hångribelige værdier. Se også www.capgemini.com/financialservices.
(Rightshore® er et registreret varemærke for Capgemini.)
Om UniCredit
UniCredit er en stor international finansiel institution med stærke rødder i 22 europæiske lande samt repræsentationskontorer på 27 andre markeder med godt 10.000 afdelinger og mere end 166.000 ansatte (pr. 30 September 2009). I Central- og Østeuropa driver UniCredit det største internationale banknetværk med godt 4.000 afdelinger og filialer.
Gruppen opererer i følgende lande: Østrig, Azerbadjan, Bosnien Herzegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Tyskland, Ungarn, Italien, Letland, Lithuaen, Kazakhstan, Kirgisisstan, Polen, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Tyrkiet og Ukraine. For yderligere information: www.unicreditgroup.eu
Om Efma
Efma fremmer innovation inden for detail finanssektoren i Europa ved at skabe debat og diskussion blandt de hovedaktører, som er involveret i forandringer. Efma er oprettet i 1971 og omfatter i dag 2.960 forskellige brands over hele verden inden for finansielle serviceydelser, herunder 80% af de største europæiske bankgrupper.
Via events, udgivelser og en omfattende hjemmeside giver organisationen svar til professionelle inden for detailfinansielle ydelser vedrørende væsentlige forretningsemner såsom strategier for multidistribution, tilgang til kunder, CRM, markedsføring af produkter og ydelser, samt øget lønsomhed.
Efma er først og fremmest en dynamisk organisation, der sikrer gode muligheder for diskussion og erfaringsudveksling uden nogen former for kommercielle begrænsninger. Og medlemmerne tilbydes en lang række ekslusive serviceydelser samt rabat på en række aktiviteter. Medlemmernes loyaltitet og deres vedvarende finansielle støtte er det bedste bevis for organisationens effektivitet. For yderligere information: www.efma.com
Relevant information
http://www.dk.capgemini.com/nyheder/