Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/10-10   -   Pressemeddelelse

Omfanget af betalinger fortsatte globalt med at vokse i 2009 trods finanskrisen

World Payments Report 2010 viser, at øget konkurrence og nye regulatoriske tiltag skaber et mere sammensat landskab af betalinger

I forlængelse af den Europæiske Centralbanks seneste offentliggørelse af fire procents vækst i EU fortsatte også omfanget betalinger over hele verden med at vokse i 2009 trods finanskrisen. Det fremgår af World Payments Report 2010, som Capgemini, RBS og Efma står bag. Udviklingen kommer efter en periode med generel vækst i ikke-kontante betalinger, som steg fra syv procent i 2007 til ni procent i 2008. Væksten i omfanget af ikke-kontante betalinger i 2008 var langt større i udviklingsøkonomier såsom Kina (29 procent), Sydafrika (25 procent) og Rusland (66 procent) end i modne markeder som eksempelvis Nordamerika, hvor væksten var fire procent.

World Payments Report 2010 gennemgår de seneste trends inden for betalinger over hele verden, herunder mængden af betalinger, anvendelse af instrumenter, centrale reguleringstiltag relateret til betalinger, samt de afledte strategiske udfordringer og muligheder for banksektoren. Rapporten viser, at kort globalt set stadig er det foretrukne ikke-kontante betalingsmiddel og står for over 40 procent af betalinger på de fleste markeder og 58 procent globalt set. I Eurozonen har omfanget af pengeindløsning fortsat sin stabile vækst på godt 11 procent årligt siden 2002, hvilket udgør en væsentlig omkostning for samfundet. Alternative betalingsformer og ikke-bank-udbydere har vundet markant frem inden for mobilbetalinger på ikke mindst emerging markets samt inden for elektroniske betalinger. Dog udgør disse to betalingsformer stadig kun en lille andel af verdens samlede transaktionsmængde.

SEPA-fremskridt fortsætter men med udfordringer
Rapporten kaster lys over en række vigtige udviklingsområder det seneste år, som vedrører Single Euro Payments Area (SEPA) og Payment Services Directive (PSD). Det fremgår, at næsten alle European Economic Area (EEA) medlemsstater nu har indarbejdet PSD i de nationale lovgivninger[1], og at selvom SEPA Direct Debits (SDD) blev lanceret i november 2009 for såvel forbrugere og virksomheder, er anvendelse på nuværende tidspunkt fortsat meget lav. Samtidigt er brugen af SEPA Credit Transfers (SCTs) fortsat med at vokse men ligger stadig lavere end forventet. Næsten alle interessenter, inklusiv regeringer og erhvervsliv, er nu enige om, at fuld SEPA-migration fortsat vil være forsinket, medmindre den bliver understøttet af regulativer, og i juni 2010 annoncerede Europakommisionen, af den havde til hensigt at udarbejde et udkast til bindende slutdatoer for migration.
([1] EEA udgøres af de 27 EU-medlemsstater samt Island, Liechtenstein og Norge. I august 2010 manglede kun Polen og Island at pågynde indarbejdningen af PSD.)

Regulatorisk pres påvirker global betalingsindustri
Som reaktion på krisen har myndighederne taget yderligere skridt, der vil vil have væsentlige konsekvencer for vigtige dele af betalingsindustrien. Implementering af især Basel III vil kræve ledelsesfokus og investeringer, som sammen med skrappere likviditetskrav vil øge omkostningerne og kan betyde en omfattende strategisk repositionering for banker. Yderligere pres bliver skabt af Anti-Money Laundering (AML) og Anti-Terrorist Financing (ATF) bestemmelserne, som med al sandsynlighed vil øge omkostningerne ved gennemførelse af betalinger med lavere effektivitet og langsommere Straight-Through Processing (STP) til følge.

"Der er gennemført flere fremskridt i forhold til SEPA, men realiseringen af dette ambitiøse initiativ er fortsat langsom," siger Bertrand Lavayssi ère, Managing Director, Global Financial Services, Capgemini. "Globale økonomiske udfordringer og krisens efterdønninger har defokuseret udviklingen og gjort banker og slutbrugere mere tøvende i forhold til at foretage de nødvendige investeringer, som kan sætte mere skub i SEPA-migrationen. Set i lyset af de seneste regulatoriske aktiviteter fokuserer mange banker dog nu på deres betalingsforretninger og med stadigt større interesse."

Global betalingsindustri ændrer sig fortsat
Regulatoriske tiltag på bagkant af krisen, nye teknologier og øget konkurrence gør det samlede landskab af betalinger stadigt mere komplekst. Ledende bankansatte, som er blevet interviewet til rapporten, påpeger, at der er kommet mange nye spillere ind i betalingsindustrien såsom udbydere af elektroniske betalinger, hvorfor traditionelle spillere i sektoren er nødt til at tilpasse sig den nye virkelighed.

Brian Stevenson, Chief Executive, RBS Global Transaction Services, siger: "Banker står over for en række udfordringer på baggrund af de hastige skift på betalingsmarkedet. Men der er også signifikante muligheder for de banker, der er i stand til at tilpasse deres strategier og hurtigt drage fordel af de nye måder at arbejde på i den globale betalingsindustri."

Banker skal i højere grad spørge sig selv, i hvilket omfang betalinger er centrale for deres forretningsstrategier og sammensætte en afbalanceret kombination af indtjenings- og omkostningfokuserede tiltag, der givetvis kan indebære formulering af klare sourcing-strategier og opbygning af omkostningseffektive betalingsprocesser og arkitekturer. Især de kundevendte og ekspeditionsmæssige områder vil formentligt stå for skud. Her vil partnerskaber og sourcing-strategier sandsynligvis spille en større rolle i bankers betalingsstragier. Tredjepartssamarbejder vedrørende indtjeningsfokuserede initiativer kan give hurtigere time-to-market, sprede investeringsudgifterne på flere parter, reducere driftsomkostninger ved nye betalingstiltag og hjælpe med at udvide bankernes aftryk på betalingsområdet. Insourcing og outsourcing er blevet en del af de omkostningsfokuserede tiltag, som hjælper banker til at opnå lavere omkostninger, stordriftsfordele og højere effektivitet.

Rapporten gennemgår ligeledes en ny trend, hvor mange banker revurderer deres modeller og arkitekturer for betalinger og intregrerer driften for at skabe centrale betalings-hubs med fokus på omkostninger og vækst i indtjening. Dette kan gøre banker bedre til at gennemskue ydeevne og rentabilitet ved hver type betalingsmiddel, tilbyde tilpassede merværdiydelser til kunder og skræddersy prissætning og fakturering samt skabe en åben, fleksibel og skalerbar tilgang, som dybest set gør dem i stand til at opnå mere med færre ressourcer.

Om World Payments Report 2010
World Payments Report 2010, som Capgemini, The Royal Bank of Scotland og Efma star bag, undersøger det globale betalingsmarked og de væsentligste udfordringer ved det stadigt skiftende landskab af betalinger. Rapporten fokuserer på følgende:

· De seneste betalingstrends i Europa, Nordamerika og Asien, samt diskuterer den regulatoriske udvikling såsom SEPA/PSD, Basel III, Liquidity, Anti-Money Laundering (AML) og Anti-Terrorism Financing (ATF).
· Den tiltagende transformation af betalingers værdikæde: Indsigt i og strategiske overvejelser vedrørende konkurrencemæssige og samarbejdsmæssige svar på markedsudviklingen - fra outsourcing til partnerskabsstrategier og centrale betalings-hubs.
World Payments Report bygger på følgende kilder:
· Tal for USA, Canada, Hong Kong, Japan og Singapore stammer fra den seneste udgave af Bank for International Settlements betalingsstatistik (Red Book, marts 2009). Opgørelser fra Eurozonen er indhentet fra den Europæiske Centralbanks betalingsstatistikker (ECB Statistical Data Warehouse, 2009). For øvrige lande er oplysninger indhentet fra centralbank publikationer og hjemmesider.

· En række offentlige kilder er blevet anvendt til at analysere og dokumentere partnerskaber, samarbejder, indkøb og hub-tiltag herunder betalingsudbydere og ikke-betalingsudbydere med global og regional rækkevidde.

· Rapporten inkluderer tillige 11 interviews med ledere i førende globale og regionale banker og betalingsudbydere.

World Payments Report 2010 kan downloades på www.capgemini.com/wpr10 eller www.wpr10.com.

Om Capgemini
Capgemini, der er en af verdens førende leverandører af rådgivnings-, teknologi- og outsourcingydelser, gør det muligt for sine kunder at forandre sig og præstere ved hjælp af teknologi. Capgemini leverer indsigt og gør sine kunder i stand til at opnå bedre resultater gennem den unikke Collaborative Business ExperienceTM arbejdsmetode. Capgemini-gruppen benytter sin globale Rightshore® leverancemodel til at sikre den rette sammensætning af de bedste talenter fra en række lokationer, der arbejder som ét team for at skabe og levere optimale kundeløsninger. Capgemini, der er repræsenteret i mere end 35 lande, havde i 2009 en omsætning på 8,4 mia. euro og har i dag mere end 100.000 ansatte over hele verden.
Se også www.dk.capgemini.com.

Capgemini Financial Services har et indgående branchekendskab, innovative serviceydelser og en fremsynet global leverancemodel til den finansielle sektor. Capgemini har et netværk af 15.000 professionelle, der betjener mere end 900 kunder over hele verden og samarbejder med førende banker, forsikringsselskaber og kapitalmarkedsvirksomheder for at skabe hångribelige værdier. Igennem sine Global Payments Centre of Excellence leverer Capgemini løbende betalingsydelser af strategisk værdi. Capgeminis Centres of Excellence opfanger brancheviden, best practices og de seneste trends inden for teknikker, værktøjer og teknologier for løbende at opgradere løsninger, servicere nye og eksisterende kunder samt yde visionær og praktisk anvendelig rådgivning.
Se også www.capgemini.com/financialservices.

Rightshore® er et registreret varemærke for Capgemini.

Om Royal Bank of Scotland
RBS Group er en stor international bank- og finansvirksomhed. Gruppen har hovedkontor i Edinburgh og opererer i Storbritannien, Europa, Mellemøsten, Afrika, Amerika og Asien og har mere end 30 millioner kunder. Gruppen tilbyder en bred vifte af produkter og ydelser til private, virksomheder og institutionelle kunder gennem sine to vigtigste datterselskaber, The Royal Bank of Scotland og NatWest, samt gennem andre velkendte navne såsom Citizens, Charter One, Ulster Bank, Coutts, Direct Line og Churchill.
Global Transaction Services (GTS) hos RBS er førende inden for internationale betalinger. Forretningen tilbyder en kombination af styring af cash og likviditet, globale handelsydelser og kommercielle kort. GTS er fysisk til stede i over 38 lande og har samarbejdsaftaler over hele verden.
Se også www.rbs.com.

Om European Financial Management & Marketing Association
European Financial Marketing Association (Efma) har fulgt de utallige ændringer ændringer, som detailbanker og finansielle udbydere har gennemgået gennem årene og har løbende været engageret i at skabe et forum for professionelle i sektoren. Efma er grundlagt i 1971 som en non-profit organisation af banker og forsikringssikringsselskaber for at tilskynde erfaringsudveksling mellem parterne, fremme best practices og samarbejde gennem alliancer og partnerskaber. Organisationens medlemmer omfatter mere end 80 procent af Europas største detailbanker.

Via events, udgivelser og en omfattende hjemmeside forsyner organisationen professionelle med svar på deres spørgsmål inden for væsentlige forretningsemner såsom strategier for multidistribution, tilgang til kunder, markedsføring af produkter og ydelser, risikostyring og optimal drift.

Efma er først og fremmest en dynamisk organisation, der sikrer gode muligheder for diskussion og erfaringsudveksling uden kommercielle begrænsninger. I de forløbne 40 år er medlemmernes loyaltitet og finansielle støtte det bedste bevis for organisationens effektivitet.
Se også: www.efma.com

Relevant information

http://www.dk.capgemini.com/nyheder/


Pressekontakt


Firma

Capgemini Danmark A/S
Delta Park 40
2665 Vallensbæk Strand, Danmark

  20213903
  20213903

http://www.dk.capgemini.com

Modtag nyheder fra Capgemini Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater