17/03-11
-
Pressemeddelelse
Danfoss indgår syvårig aftale med Capgemini om outsourcing af økonomifunktioner over hele verden
Capgemini har nu indgået en syvårig kontraktforlængelse med Danfoss vedrørende levering af tjenester inden for finans og regnskab i en lang række lande over hele verden. Kontrakten har en værdi af 15 millioner euro, svarende til godt 110 millioner danske kroner.
Opgaven er ikke fremmedartet for Capgemini, idet virksomheden de seneste fem år har leveret finans- og regnskabstjenester til Danfoss i 29 lande i Europa, Afrika og Mellemøsten. Her var hovedopgaverne at samle regnskabsprocesserne i Capgeminis servicecenter i Krakow i Polen; at gå fra landebaserede til fælles procesbaserede strukturer; samt at standardisere de bagvedliggende processer i tæt samarbejde med Danfoss.
Den nye samarbejdsaftale vil ligeledes omfatte lande i Nordamerika, det øvrige Asien og Stillehavsområdet. Mere end 130 ansatte hos Capgemini vil sørge for Danfoss' kreditorbogholderi, debitorstyring og regnskabsføring i de pågældende lande med udgangspunkt i Capgeminis servicecentre i såvel Krakow som indiske Kolkata (tidligere Calcutta).
Desuden vil lokale Capgemini-ansatte i de pågældende lande og regioner være i kontakt med Danfoss' lokale kontorer og være bindeleddet til de to centrale servicecentre.
Denne globale leverancemodel kaldes Rightshore® og indebærer blandt andet en attraktiv prissætning, mulighed for tilpasse omfanget af tjenester i forhold til Danfoss løbende behov, samt at tilpasse og optimere regnskabsprocessen.
"Det er en spændende udvikling af vores samarbejde med Danfoss," siger Christopher Stancombe, der er leder af Capgeminis globale Business Process Outsourcing Finance & Accounting Service Line. "Det omfatter samarbejde på endnu flere områder og i flere lande end tidligere, og vi får mulighed for at levere signifikante værdi- og kvalitetsmæssige forbedringer, idet vi sammen udvikler en global procesmodel for Danfoss."
Om Capgemini
Capgemini, der er en af verdens førende leverandører af rådgivnings-, teknologi- og outsourcingydelser, gør det muligt for sine kunder at forandre og præstere ved hjælp af teknologi. Capgemini leverer indsigt og gør sine kunder i stand til at opnå bedre resultater gennem den unikke Collaborative Business ExperienceTM arbejdsmetode. Capgemini-gruppen benytter sin globale Rightshore® leverancemodel til at sikre den rette sammensætning af de bedste talenter fra en række lokationer, der arbejder som ét team for at skabe og levere optimale kundeløsninger. Capgemini, der er til stede i 40 lande, havde i 2010 en omsætning på 8,7 mia. euro og godt 110.000 ansatte over hele verden.
Se også www.dk.capgemini.com.
Capgemini har anerkendt ekspertise inden for Business Process Outsourcing (BPO) med løsninger, der dækker finans & regnskab, Customer Operations Management, Procurement, Supply Chain Management, Assurance Management, Human Resources og Knowledge Process Outsourcing tjenester. Som en del af Capgemini's Rightshore® leverancenetværk kan indkøbsansvarlige servicere kunder over hele verden 24 timer i døgnet, syv dage om ugen på 36 sprog fra centre i Australien, Brasilien, Canada, Chile, Kina, Guatemala, Indien, Polen, Sverige og USA.
For yderligere information, se: http://www.capgemini.com/services/outsourcing/bpo/
Rightshore® er et registreret varemærke for Capgemini.
Relevant information
http://www.dk.capgemini.com/nyheder