Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/06-11   -   Pressemeddelelse

Giv kommunen et praj om huller i vejen og ødelagte vejskilte

Ny dansk app til iPhone og Android telefoner.

Synes du, det er ærgerligt at skulle styre uden om huller i vejen eller på cykelstien? Har du opdaget ødelagte vejskilte, slukkede gadelamper, vildtvoksende bjørneklo eller overfyldte skraldespande? Du kan nu bruge mobiltelefonen til at fortælle din kommune om problemet, så de kan gøre noget ved det.

Alt hvad du skal gøre er at hente applikationen "G!v et Praj" til din iPhone eller en mobiltelefon med det udbredte Android styresystem. Herefter tager du et billede af for eksempel et hul i vejen, klikker på et par knapper - og så får kommunen automatisk besked om problemet inden for 24 timer.

Dit praj med billede bliver nemlig sendt til firmaet Intergraph Danmark. De kan ud fra din besked se, hvor billedet er taget og videreformidler prajet og dets geografiske placering til den rette kommune eller myndighed, som skal tage affære.

Hjælp til selvhjælp
Dit praj afleveres anonymt, så dit navn ikke fremgår. Til gengæld har du hjulpet kommunen - og dig selv:

"Teknisk forvaltning kan af gode grunde ikke hele tiden køre rundt på alle kommunens veje for at overvåge, om der er opstået huller i vejen eller ligger affald og flyder. Derfor er det en stor hjælp for kommunen, når borgere giver et praj, og det øger sandsynligheden for, at problemerne bliver hurtigt udbedret. Så alle har fordel af applikationen, der ligesom Google er ganske gratis at bruge for alle parter," forklarer Mads Bjørn-Møldrup fra Intergraph Danmark, som står bag applikation G!v et Praj.

Det var i øvrigt forholdsvist enkelt for Intergraph at udvikle G!v et Praj, fordi firmaet i forvejen har udviklet lignende applikationer til sine kunder og råder over nogle omfattende geografiske it-løsninger, som bruges til at lokalisere indkomne praj fra borgerne.

Intergraph stiller tjenesten og applikationen gratis til rådighed for alle parter. Kommunen kan dog betale et mindre abonnement, hvis den vil have integreret tjenesten med sine egne it-systemer.

Mobil er nemmest
Flere kommuner har allerede oprettet hjemmesider, hvor borgerne kan give et praj, hvis der er noget galt. Men ved at kunne indberette via mobilen er det blevet meget nemmere for borgerne, og de kan gøre det med det samme i stedet for at skulle vente, til de kommer hjem foran computeren.

I alvorlige tilfælde og ved hastesager såsom sprungne vandledninger eller oliespild på vejen anbefaler Mads Bjørn-Møldrup dog, at man kontrakter sin kommune eller forsyningsselskab direkte, da Intergraph "kun formidler praj videre til kommunerne én gang i døgnet.

Det er efterfølgende op til kommunen selv at afgøre, hvordan man ønsker at behandle indkomne praj.

Pressefoto
Pressefoto er til fri afbenyttelse. (Kilde: Intergraph)

Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at rette henvendelse til:

Afdelingschef Mads Bjørn-Møldrup
Intergraph Danmark A/S
Mobil: 5214 1516

Presserådgiver Mikkel Buhelt
PressOffice
Mobil: 2021 3903

Relevant information

http://www.intergraph.com/global/dk/news/GivE


Billeder


Pressekontakt


Firma

Intergraph Danmark A/S
Vandkarsevej 48
2880 Bagsværd, Danmark

  52 14 15 16
  52 14 15 16

http://www.intergraph.com/global/dk/news/GivEtPraj.aspx

Modtag nyheder fra Intergraph Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater