19/11-12
-
Pressemeddelelse
ISO certificering fremmer eksportmuligheder
Mange fødevarevirksomheder oplever, at kunder fra både det private erhvervsliv og offentlige institutioner i såvel ind- som udland stiller højere krav til dokumentation end tidligere. For eksempel krav om dokumentation for bæredygtighed, miljøkrav, højere sporbarhed for ingredienser, mere dokumentation for udført kontrol og dokumentation for et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Paradoksalt nok så har danske virksomheder oplevet højere krav til fødevaresikkerhed og krav om at skulle være ISO certificerede ved eksport til Kina, hvor vi i Danmark jo ellers mener at være længere fremme.
Det faktum at mange danske fødevarevirksomheder stadig ikke har et ISO certifikat, som dokumenterer, at de har styr på kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, har nu åbnet en enestående mulighed kaldet "ECOFood", for at disse virksomheder bliver gjort klar til certificering.
EU finansierer et forløb hvor fødevarevirksomheder og virksomheder i metalindustrien som producerer varer der skal have kontakt med fødevarer kan deltage i såkaldte fysiske masterclasses og e-learning, som gør virksomhederne klar til ISO certificering. Hver virksomhed betaler kun 2.000 kr for at deltage, og de kan selv bestemme om deres forløb skal vare 3 eller op til 11 måneder.
European House of Quality A/S underviser på ECOFood og stiller også IT systemet "Sherlock Web" samt hosting gratis til rådighed i forløbet.
Relevant information
http://www.sherlock.dk
Firma
European House of Quality A/S
Anemonevej 4
2970 Hørsholm,
Danmark
86 93 33 21
86 93 33 21
http://www.sherlock.dk