Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/03-13   -   Pressemeddelelse

Ny forening i vandbehandlingsbranchen

Foreningens navn er "Fletværk Vandbehandling".

Anette Svenningsen, Formand for Foreningen Fletværk Vandbehandling, oplyser at foreningen vil arbejde for at få etableret et bedre samarbejde mellem forsyningsvirksomhederne, rådgiverne og leverandørerne, bl.a. for at få skabt bedre rammer og regler for udbud og tilbudsgivning, og foreningen vil medvirke til at sikre, at vandbehandlingsvirksomheder kan løfte deres kompetenceniveau, - vel og mærke til overkommelige omkostninger.

Som Ida Auken siger "Vand er det nye vind", og derfor er virksomheder i vandbehandlingsbranchen nødt til at øge chancerne for mere business og skabe muligheder for, at der på tværs af teknologier, produkter og serviceydelser flettes kompetencer og kapaciteter. Etableringen af forretningsmæssige partnerskaber med bidrag fra teknologi-, produkt- og serviceudvikling er en forudsætning for etablering af kritisk masse og efterfølgende klyngedannelse, og der er faktisk samlet set i branchen "rent vand/spildevand" solide kompetencer og kapaciteter, som kunne bringes i spil, på et stort og uudnyttet markedspotentiale såvel nationalt som internationalt.

Bestyrelsen har den opfattelse, at tidligere var det overvejende kvalitet, gode løsninger, sund fornuft og relationer, som betød noget, og blev belønnet af kunderne i stedet for billigste pris hver gang. Etableringen af Fletværk Vandbehandling øger mulighederne for retfærdig og kompetent behandling i offentlige udbud og underhåndsbud, og fremmer et godt kollegialt sammenhold.
I Foreningen Fletværk Vandbehandling er vi sikre på, at foreningen kan gøre en forskel for det fremtidige samarbejde mellem vandselskaber, rådgivere og leverandører. En forskel der betyder en mere bæredygtig vej for alle.

Med bæredygtighed mener foreningen Fletværk Vandbehandling, at indkøbere skal fravælge det snævre perspektiv på anskaffelsespris her og nu, og i stedet anlægge et helhedsperspektiv. Det er naturligvis vigtigt at se på både aktuelle og fremtidige udgifter forbundet med det konkrete produkt/anlæg. Men det er lige så vigtigt at have øje for, at det konkrete indkøb reelt kan have en langt større betydning for organisationens eller virksomhedens drift, udvikling og risici.

Indkøberes fulde overblik over udgifter inkluderer direkte udgifter som anskaffelsespris, driftsomkostninger, ressourceforbrug og senere bortskaffelse, men også indirekte omkostninger, der kan ramme organisationen eller virksomheden i form af dårlig kvalitet, forurening, dårlige arbejdsforhold, strammere lovkrav og dårlig omtale i offentligheden.

Læs evt. mere på http://www.fvvb.dk

Relevant information

http://www.sherlock.dk


Pressekontakt


Firma

European House of Quality A/S
Anemonevej 4
2970 Hørsholm, Danmark

  86 93 33 21
  86 93 33 21

http://www.sherlock.dk

Modtag nyheder fra European House of Quality A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater