Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/05-10   -   Pressemeddelelse

Lytzen IT er udnævnt til Cisco Sølvpartner

Virksomheden Lytzen IT i Hjørring, der har specialiseret sig i at levere netværksløsninger og IP-telefoni til dansk erhvervsliv, har kvalificeret sig til titlen som Cisco Sølvpartner.

Det er sket på de tekniske områder, der hedder Advanced Routing Switching og IP-telefoni, og der er tale om en blåstempling, hvor man både har dokumenteret, at man har et antal specialuddannede medarbejdere med dyb viden og erfaring med Ciscos produkter og værktøjer, og at man har styr på arbejdsgangene omkring emner som projektledelse, risikovurdering og fejlhåndtering.

I forbindelse med udnævnelsen udtaler direktør i Lytzen IT, Søren Ole Søndergaard:

"Vi har hidtil kun været Cisco Premium Partner, og med denne nye titel tager vi et stort skridt op ad den tekniske rangstige indenfor Cisco-verdenen, så vi nu kan tilbyde selv de mest avancerede Cisco-løsninger til de mest krævende kunder. Så der er tale om en markant opgradering af vores position på det danske marked; en opgradering som både eksisterende og nye kunder vil få glæde af."

I forbindelse med udnævnelsen udtaler Lasse Garby, der er salgsdirektør i Cisco Danmark:

"Lytzen IT har været Cisco-forhandler i mange år, og i de seneste år har de været igennem en meget positiv udvikling og har opbygget en forretning med en betydelig Cisco kompetence, såvel på salgssiden som på den tekniske side. Lytzen IT har nu været igennem Ciscos omfattende Sølv-certificeringsproces, og det er en stor glæde for os, at Lytzen IT har gennemført dette med et flot resultat og derfor er blevet udnævnt til Cisco Sølvpartner".

"Sølvpartner statusen vil være med til at understøtte Lytzen IT's videre udvikling ,og vi ser frem til at styrke vort samarbejde yderligere til gavn for såvel vores fælles kunder som for Lytzen IT og Cisco. Lytzen IT er således en vigtig partner for Cisco i markedet for mindre og mellemstore virksomheder, som hovedparten af de danske virksomheder jo er. Det er et marked, som vi forventer skal bidrage yderligere til vores fortsatte vækst, ikke mindst takket være en samarbejds-partner som Lytzen IT."

Lytzen IT beskæftiger knapt 20 medarbejdere og er en del af Lytzengruppen, der beskæftiger i alt 140 mand, og udover netværk og IP-telefoni har kompetencer på disse områder:
El-installationer til virksomheder og private.
Elektroteknik til industrivirksomheder.
Tyveri- og brandalarmering.
Adgangskontrol.
Ventilation.
Automation.

Blandt Lytzen IT's kunder på netværks- og IP-siden kan nævnes:

Dansk Autohjælp
GPV Group
SparNord
Nordjyske Medier
Silkeborg Forsyning
ScanEnergi.


Cisco Systems er markedsledende indenfor netværks- og kommunikationsløsninger til såvel offentlige som private virksomheder. Cisco blev grundlagt i 1984 og er siden vokset til en international virksomhed med mere end 66.000 ansatte og med en årlig omsætning på mere end 225 mia. kr.

Yderligere information:

Direktør Søren Ole Søndergaard
Lytzen IT A/S
Barfoedsvej 2
9800 Hjørring
Telefon: 96230360
www.lytzen.it

Lasse Garby
Cisco Systems Danmark
Automatikvej 1
2860 Søborg
Telefon: 39 58 50 50
www.cisco.dk

Relevant information

http://www.lytzenit.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Lytzen IT A/S
Barfoedsvej 2
9800 Hjørring, Danmark

  96 23 03 60
  96 23 03 60

http://www.lytzenit.dk

Modtag nyheder fra Lytzen IT A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire