Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/07-05   -   Pressemeddelelse

Resultmaker sælger software til den hollandske stat

Det danske softwarefirma Resultmaker har, sammen med sin hollandske partner Capgemini, vundet en kontrakt på at levere et online indberetningssystem til Hollands energistyrelse.

Salget sker som en samlet løsning leveret af Capgemini i Holland, hvor Capgemini udvikler og sælger løsninger baseret på Resultmakers banebrydende teknologi.

Den første del af leverancen består af en større indberetningsløsning, hvor de hollandske energiselskaber får mulighed for at indberette digitalt til energistyrelsen. Løsningen guider brugerne gennem cirka 400 spørgsmål, men på en sådan måde, så der kun bliver stillet de relevante spørgsmål i forhold til den enkelte brugers situation.

Løsningen er baseret på Resultmakers banebrydende og nyligt patenterede workflow-teknologi, Online Konsulenten, der også står bag den store danske erhvervsportal Virk.dk

I forbindelse med ordren, der er på 450.000 kr, udtaler Christian Drejøe, der er salgs- og marketingchef i Resultmaker og ansvarlig for firmaets internationalisering:

"Denne nye ordre viser, at vi, med basis i vores solide danske referencer og med vores enestående teknologi, kan levere løsninger til hele Europa. Vi forventer derfor flere ordrer af denne type i den kommende tid, bl.a. fra Holland og Polen. Så vi er stolte af at være en anerkendt teknologileverandør på linie med de store, når det gælder avancerede online-løsninger til offentlige myndigheder".

Løsningen indebærer, at alle den hollandske energistyrelses indberetninger skal digitaliseres og samles i logiske arbejdsprocesser på energistyrelsens website.

Capgemini i Holland valgte at basere sit tilbud på Resultmakers unikke teknologi Online Konsulenten, fordi den binder datamodel sammen med workflow og dermed er meget lettere at vedligeholde og skalere. Løsningen integreres til de bagvedliggende fagsystemer vha webservices, efter samme opskrift som Virk.dk og de andre statslige portaler, der er baseret på Online Konsulenten.

Om Resultmaker
Resultmaker er et dansk softwarefirma, der er specialiseret i avancerede løsninger bl.a. inden for digital forvaltning. Firmaet beskæftiger ca. 45 mand og står bl.a. bag de digitale indberetningsløsninger på erhvervsportalen Virk.dk. Resultmakers teknologi er solgt og leveret til de statslige myndigheder i flere EU-lande, bl.a. Danmark, Holland og Polen.

Om Capgemini
Capgemini er en af verdens største konsulentvirksomheder inden for it og ledelse. Capgemini har en medarbejderstab på ca. 60.000 og er repræsenteret i mere end 30 lande i Europa, USA og Asien. Koncernen er noteret på børsen i Paris og havde en global omsætning på 6,291 milliarder euro i 2004.

Capgemini Holland har mere end 7.500 medarbejdere og en omsætning på 785 millioner Euro i 2003.

Relevant information




Pressekontakt


Firma

Pro-Kom
Anemonevej 4
2970 Hørsholm, Danmark

  70 10 70 06
  70 10 70 06


Modtag nyheder fra Pro-Kom på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire