16/08-05
-
Pressemeddelelse
Nu kan man få Business Intelligence ud på PDA´en
- et af de første eksempler på en forretningsløsning der udnytter den mobile PDA-platform.
Infotool Data, der er leverandør af Business Intelligence systemet DI-Diver fra det amerikanske firma Dimensional Insight, har nu udbygget DI-Diver, så en virksomheds medarbejdere via Internettet kan få fuld adgang til alle BI funktioner fra deres håndholdte PDA-enhed.
Det betyder, at alle med adgang til virksomhedens DI-Diver system nu fra deres PDA kan få adgang til virksomhedens data og statistikker og til at dykke ned i disse data og lave ad hoc analyser på dem, f.eks. af KPI - Key Performance Indicators - fra et hvilket som helst sted i verden, blot deres PDA er i forbindelse med Internettet.
Det er et af de første eksempler på, at en komplet forretningsløsning - her Business Intelligence - bliver stillet til rådighed på PDA´er - ´når som helst og hvor som helst´.
Olav Munksgaard, direktør i Infotool Data, ser derfor store perspektiver i den fremtidige anvendelse af PDA-platformen:
"PDA´en er en nem og billig it-platform, men har indtil nu været et stedbarn i den teknologiske udvikling, fordi den kun har været brugt til simple funktioner, som fx at holde styr på kalender eller adresser. Men situationen er ved at ændre sig drastisk. Salget af PDA´er slår nye rekorder her i 2005, med en vækstrate på over 30 % ifølge Gartner, og analytikerne forventer, at det fortsætter, fordi flere og flere forretningssystemer efterhånden vil blive tilgængelige på denne platform. DI-Diver er nu et af de første eksempler, men jeg er sikker på, at det kun er begyndelsen på en kraftigt stigende strategisk anvendelse af den meget mobile PDA-platform."
Relevant information
http://
Firma
Pro-Kom
Anemonevej 4
2970 Hørsholm,
Danmark
70 10 70 06
70 10 70 06