Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/09-05   -   Pressemeddelelse

Nyt BI-system giver tog og bus til tiden hos Arriva

For få år siden var det ikke DSB og Banestyrelsen, der var på avisernes forsider med skandalehistorier om forsinkelser og aflysninger. Dengang var det Arriva, landets største private operatør af kollektiv trafik.

Siden dengang har Arriva udviklet sig til en succeshistorie med både busser og tog til tiden og virksomheden indkasserer hver gang bonus for præcise tog og tilfredse kunder.

Arrivas store succes skyldes først og fremmest en stor indsats fra medarbejdere og ledelse, men den skyldes også, at virksomheden har indført et Business Intelligence eller ledelsesinformationssystem, der har revolutioneret den måde, man måler og styrer virksomheden på.

Koncerndriftsdirektør Michael Nørgaard Jensen har været ankermand i indførelsen af BI hos Arriva. Han beskriver situationen således:

"Vi får nu let og ubesværet beregnet en hel masse nøgletal og kan derfor styre virksomheden med professionelle ledelsesmetoder som KPI, Key Performance Indikators og Benchmarking. Med disse nøgletal, ofte præsenteret i grafer og kurver, kan vi nu fx sammenligne forskellige afdelinger, fx alle værkstederne, for at se, hvor store deres vedligeholdelsesudgifter er for hver bus, eller for hver kørt kilometer. På den måde finder vi ikke blot Best Practice, men også årsagerne til de forskelle, der er. Og derfor kan vi nu styre virksomheden langt mere effektivt end før."

Tendenser i stedet for tal

"Samtidig er vi kommet ind i en helt ny verden, hvor vi ikke længere kigger på tal, men på tendenser. Alt der kan måles, bliver målt, og kurverne viser os både historikken, og hvorledes det vil gå fremover, hvis tendenserne holder. Hvis der sker afvigelser fra det forventede, så bliver det opdaget med det samme, og der bliver reageret lynhurtigt for at rette det op. Så systemet er simpelthen guld værd. Vi har fået et helt andet fokus, hvor vi tænker i handlinger og på tendenser, i stedet for på den øjeblikkelige status. Hvis udviklingen går i den forkerte retning, så kan vi se, hvor vi skal gribe ind."

"Før vi fik denne BI-løsning lå vores data i mere end 10 forskellige basissystemer, og når vi skulle sammenstille tal på tværs, så var det både besværligt og tidskrævende, og vi måtte bruge et hav af specialværktøjer til det. Faktisk fandt vi ikke mindre end 90 forskellige værktøjer, da vi talte op. Og nu har vi to. Og det har fuldstændig revolutioneret den måde, vi både måler og styrer virksomheden på."

"Så der er sket et enormt kvalitetsløft på mange forskellige områder. Før manglede vi sammenhæng og overblik og havde derfor altid kun et ufuldstændigt beslutningsgrundlag. Så nu kan vi langt bedre end før koncentrere os om at drive vores virksomhed frem til nye sejre," slutter Arrivas koncerndriftsdirektør, Michael Nørgaard Jensen.

Et 2-strenget BI-system

Arrivas BI-system er en kombination af to meget forskellige BI-værktøjer, der arbejder mod den samme database - kaldet en SQL Kube. Det ene BI-værktøj er det danske Targit, der anvendes af alle i Arriva med ledelsesansvar, dvs af godt 150 personer. Det andet BI-værktøj er det hollandske analyseværktøj Temtec, der er til specialister med behov for interaktivt at grave sig ned i virksomhedens tal, evt. helt ned til den enkelte transaktion. Temtec anvendes af 40 medarbejdere.

Arrivas BI-løsning er leveret af det danske BI-konsulentfirma Accobat.

Arriva Skandinavien har godt 4500 medarbejdere i Danmark og Sverige og står for 40% af al offentlig busdrift i Danmark. Begge tal er stigende.

Kontaktpersoner:

Koncerndriftsdirektør Michael Nørgaard Jensen, Arriva, telefon 72 30 25 12
Partner Mikael Iuel-Brockdorff, Accobat, telefon 33 36 32 02

Relevant information

http://www.arriva.dk


Pressekontakt


Firma

Pro-Kom
Anemonevej 4
2970 Hørsholm, Danmark

  70 10 70 06
  70 10 70 06


Modtag nyheder fra Pro-Kom på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater