02/11-05
-
Pressemeddelelse
Alle danske brugere af Quickplace indbydes til ERFA-møde
Quickplace har gennem de senere år vundet stadig større udbredelse blandt institutioner og virksomheder i Danmark. I foråret samledes en række af disse Quickplace-brugere for at etablere et landsdækkende erfa-netværk, for at lytte til hinandens erfaringer, og samarbejde om fælles problemstillinger. Netværket indbyder nu alle interesserede til erfa-møde.
Det foregår på Holbæk Seminarium onsdag den 23. november kl. 12 - 16.
Mødet indledes med et fagligt indlæg fra IBM, hvorefter tre virksomheder vil fortælle om Best Practice ved brug af QuickPlace: Skandinavisk Motor Kompagni, Hillerød Kommune og Svendborgs Internationale Maritime Academy. Der afsluttes med faglige gruppemøder.
Alle Quickplace-interesserede er velkomne, og deltagelsen er gratis.
Yderligere oplysninger og tilmelding (senest den 18. november) til Jakob Cloos Bojesen, Aalborg Universitet, jcb@hum.aau.dk.
Quickplace netværket beskæftiger sig med en lang række emner, såsom faglig sparring og samarbejde, teknisk problemløsning, organisatoriske problemstillinger, pædagogiske forhold og dialog med IBM.
Medlemskab er gratis og uforpligtende og åbent for alle, der interesserer sig for Quickplace.
Om Quickplace
IBM Lotus Quickplace er et web-baseret videndelings- og samarbejds-system, baseret på IBM Lotus Domino. Quickplace anvendes især i forbindelse med projekter og situationer, hvor der indgår videndeling, samarbejde, læring og projektstyring.
Quickplace anvendes i virksomheder og organisationer og, på grund af strukturreformen, i stigende grad i den offentlige sektor.
Relevant information
http://
Firma
Pro-Kom
Anemonevej 4
2970 Hørsholm,
Danmark
70 10 70 06
70 10 70 06