Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/04-06   -   Pressemeddelelse

Ikast-Brande kommune vælger ProFile som ESDH-system til alle afdelinger

Ikast-Brande kommune vælger ProFile som ESDH-system til alle afdelinger

Når medarbejderne i den kommende storkommune Ikast-Brande sætter sig ved tasterne, så vil al sagsbehandling i alle kommunens afdelinger og institutioner foregå med ESDH-systemet ProFile, der er udviklet af Convergens A/S.

Denne beslutning er truffet efter et grundigt forarbejde, hvor et udvalg af medarbejdere, i samarbejde med en ekstern it-rådgiver, har foretaget en kritisk vurdering af tre forskellige ESDH-systemer.

Alle tre systemer kendte man i forvejen, idet ESDH-systemet GoPro fra EDB-Gruppen bruges i Ikast kommune, medens både ProFile fra Convergens og Cirius fra Ementor bruges i Brande kommune.

Hovedkravet til det nye, fælles ESDH-system er, at det skal kunne bruges til alle de mange vidt forskellige typer sager, som forekommer i en stor kommunes mange afdelinger: Byggesager, socialsager, personalesager, byråds- og udvalgsdagsordener - og mange flere.

Og det krav levede ProFile bedst op til, fortæller tovholder i ESDH-projektet Karen Bach fra Brande Kommunes ledelsessekretariat:

- Vi vurderede, sammen med ESDH-eksperterne fra Devoteam, de tre ESDH-systemers opbygning og funktionalitet - og vores hidtidige, praktiske erfaringer med dem - i forhold til de vigtigste typer sager, og vi nåede i enighed til den konklusion, at ProFile var den bedste løsning.

Bo Svensson, der er direktør i Convergens, er - ikke så underligt - yderst tilfreds med beslutningen:
- Det er naturligvis en stor glæde for os, at vores produkt er blevet valgt som det bedste; ikke mindst fordi beslutningsprocessen har været så grundig og professionel og med eksperthjælp udefra. Så vi glæder os meget til et tæt samarbejde med kommunens medarbejdere omkring den implementeringsproces, som nu skal gå i gang.

Ikast-Brandes beslutning om at vælge ProFile betyder, at ProFile vinder nye markedsandele i den kommunale sektor. Til det siger direktør Bo Svensson:

- Når 275 kommuner bliver til 99, så bliver der jo færre, men større it-systemer. Så der er mange leverandører, der i den forbindelse vil miste gamle, trofaste kunder. Den risiko lever vi selvfølgelig også med. Men vi kan altså konstatere, at alle kommuner, der hidtil har benyttet ProFile, også har valgt ProFile som deres fremtidige ESDH-system. Så vi er kommet stærkt styrket gennem kommunalreformen.

Tidsplanen for udrulningen af ProFile i Ikast-Brande storkommune er pt. under udarbejdelse.

Flere oplysninger:
Karen Bach, Brande Kommune: 96 42 70 01
Bo Svensson, Convergens: 70 20 38 20

Fakta:

Ikast-Brande Kommune er en fusion af de nuværende kommuner Ikast, Brande og Nørre Snede og får ialt godt 40.000 indbyggere.

Convergens blev stiftet i 1997, og er i dag en it-leverandør med en stærk kapitalstruktur og en voksende portefølje af softwareløsninger til dokument- og informationshåndtering.

Hovedsædet ligger i Rødovre tæt på København og firmaet har opnået en certified Premier Partner status hos IBM. Convergens tilbyder sine kunder både rådgivning og konkrete it-løsninger til procesunderstøttelse af organisationers forretningsgange.

Relevant information

http://www.convergens.dk


Pressekontakt


Firma

Pro-Kom
Anemonevej 4
2970 Hørsholm, Danmark

  70 10 70 06
  70 10 70 06


Modtag nyheder fra Pro-Kom på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater