22/10-09
-
Pressemeddelelse
Teamworks er Børsen Gazelle igen i 2009
Teamworks A/S, der er én af de førende danske leverandører af 3D CAD programmer, er af Dagbladet Børsen blev udpeget til Gazellevirksomhed 2009, ligesom man blev det i 2008.
Teamworks A/S er dermed for andet år i træk blandt de hurtigstvoksende og mest succesrige virksomheder i Danmark.
Denne flotte placering skyldes ikke mindst, at næsten 100 danske virksomheder i løbet af 2008 valgte at udskifte deres gamle CAD-system og erstatte det med en SolidWorks 3D CAD-løsning fra Teamworks.
Blandt disse nye SolidWorks-kunder kan nævnes Rambøll Olie & Gas, Kompan, Force og AVK International.
Betingelserne for at blive Børsen Gazelle er følgende:
1. Omsætningen er større end 1 mio. kr. eller bruttoresultatet er større end ½ mio. kr. i hvert af de seneste fire regnskabsår.
2. Der er positiv vækst i enten omsætningen eller bruttoresultatet i alle fire regnskabsår.
3. Summen af de seneste fire års primære resultat er positiv.
4. Væksten i omsætningen eller bruttoresultatet er mere end 100 pct. fra første til sidste regnskabsår.
Teamworks A/S er én af de største danske leverandører af 3D CAD programmer med mere end 480 danske virksomheder og organisationer på kundelisten.
Teamworks A/S blev stiftet i 1997 af nuværende direktør Torben Morsing og har i dag afdelinger i Greve og Horsens og oplever en særdeles positiv økonomisk udvikling med pæne årlige vækstrater.
Adresser:
Korskildelund 6, 2670 Greve, telefon 33 25 20 80
Rædersgade 3, 3. sal, 8700 Horsens, telefon 86 27 44 27.
Relevant information
http://www.teamworks.dk