Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/12-05   -   Pressemeddelelse

Coaching som metode

I takt med den voksende globalisering og informationsteknologiens fremmarch bliver det i arbejdet med den moderne virksomhed stadig vigtigere at kunne navigere i omgivelser, der tager sig forskellige ud fra dag til dag. Parallelt med denne samfundsmæssige udvikling er synet på arbejde i dag ved at ændre sig. Hvor fokus før har været på topstyring og faste arbejdsopgaver, lægges der i dag fra såvel medarbejder- som ledelsesside stor vægt på decentralisering, tværfagligt teamarbejde samt at arbejdet skal give mening for den enkelte.

Disse forhold stiller store krav til den moderne virksomhed om omstillingsparathed og fleksibilitet - krav som både ledelse og medarbejdere må håndtere i deres hverdag. Det bliver derfor stadig vigtigere, at såvel ledelsen som den enkelte medarbejder er rustet til dette.

I dette spændingsfelt, har uddannelsesinstitutionen Aktiv Kurser / Probana - der pt. er landets største udbyder af online uddannelser inden for ledese, psykologi og HRM - valgt at udvikle den mest omfattende læringspalette inden for Coaching, se beskrivelsen af landets største Coach uddannesen på www.ehr.se. Aktiv Kursers Coach Uddannelse er i dag, den eneste uddannelse inden for området, der trækker både på undervisere fra Universitetet, Handelshøjskolen og erhvervslivet, og som har de videnskabelige tilgange til Coaching med. "Uddannelsen er at betragte som en værktøjskasse med viden og inspiration, der kan tages i brug, når der stilles krav til ledelse, omstillingsparathed og fleksibilitet": Fortæller Aktiv Kursers direktør, Peter Joensen. De værktøjer, uddannelsen indeholder, er bl.a.

- Læring i organisationen
- Klassisk psykologi såsom personlighedspsykologi og kognitiv psykologi
- Postmoderne psykologi såsom systemisk metode
- Appreciative Inquiry
- Samtaleteknik
- Konfliktløsning
- Mediation
- Motivation

Disse værktøjer har flere anvendelsesmuligheder. Nogle er afklarende, idet de åbner op for en større forståelse af såvel virksomheden som den enkelte medarbejder og bibringer coachen en grundlæggende psykologisk baggrundsviden. Denne baggrundsviden vil være indenfor områder som personlighedspsykologi, motivation og systemisk metode. Andre af disse værktøjer kan - foruden at give en større forståelse for processer i virksomheden - åbne op for forandringer. Dette skyldes, at der foruden de ovennævnte afklarende værktøjer er en anden gruppe værktøjer, der er rettet mod forandringer, idet de eksempelvis giver inspiration til, hvorledes coaching kan anvendes i forbindelse med medarbejderudvikling. Imidlertid kan de fleste værktøjer både anvendes afklarende og med henblik på forandring i virksomheden.

Aktiv Kurser beskæftiger mere end 48 undervisere og konsulenter, som hver dag - hele året - underviser og servicerer de mere end 800 online studerende på virksomhedens 20 anerkendte, kompetencegivende lederuddannelser. Ca. 28 af underviserne er anerkendte og markante erhvervspsykologer fra både Universitetet, Handelshøjskolen og erhvervslivet. Samtlige af virksomhedens uddannelser er baseret på blended learning, hvor undervisningen kombineres med e-learning og kursusdage.

Pressekontakt


Firma

Probana Business School
Amaliegade 6
1256 København K, Danmark

  +45 45 76 58 58

http://www.probana.com

Modtag nyheder fra Probana Business School på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire