Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/01-06   -   Pressemeddelelse

Det nutidige menneske - en lus mellem to negle

Grundet globaliseringen træffes der mange beslutninger, der både vedrører den enkeltes liv, men samtidig også personer eller institutioner på den anden side af kloden, som det enkelte individ aldrig vil komme i berøring med. Samtidig indebærer det nutidige syn på mennesket som et frit og autonomt individ et absolut, individuelt ansvar for såvel egen succes som egen fiasko - hvis man per definition kan alt, men ikke bliver hverken direktør eller børsmægler, rig eller berømt, ja så er det jo ens egen skyld.

Yderligere indebærer den medieeksplosion, vi har været vidner til i de seneste år, og som også er tæt sammenknyttet med den øgede interdependens, at vi i stigende udstrækning føler os som en del af globale begivenheder. Begivenheder, som vi qua den øgede oplevelse af ansvar og indflydelse, der følger af individualiseringen, tager andel i og føler os ansvarlige for. Dette illustreres af de mange såvel offentlige som private initiativer til at indsamle penge til fordel for f.eks. regnskove, truede dyrearter, krigsofre, bjørne i fangenskab og sultende børn - initiativer rettet mod det nutidige, overansvarlige menneske.

- Således kan mennesket i dag betragtes som en lus mellem to negle - fanget i spændingsfeltet mellem disse to meget modstridende tendenser. Det føler sig i stigende udstrækning ansvarligt for alt, hvad der hænder det, men bliver samtidig i stigende grad påvirket af forhold, der er fuldstændigt uden for dets kontrol.: Skriver Aktiv Kurser / Probana - der i dag er landets største udbyder af online leder- og konsulentuddannelser inden for ledelse, psykologi, HR og personaleledelse - Og virksomheden fortsætter:

Ovennænvte er et tentativt portræt af vores samtid. En samtid, der har oplevet en eksplosion i interessen for stress og rapporterede stresstilfælde. det nutidige menneske og dets vilkår tegner et billede af et menneske, der er rodløst og forvirret. Et menneske, der mangler svar på livets store og små spørgsmål og klare retningslinjer at handle ud fra. Et menneske, der er blevet opdraget med, at det kan alt, men konstant konfronteres med, at det langt fra er tilfældet. Et menneske, der tager fiaskoer som udtryk for personlige mangler.

Et stresset menneske? Måske. Eller måske et menneske, der har ondt i livet? Hvor stressen ender, og de eksistentielle kvaler begynder, er ikke op til os at fastslå her. Vi vil derfor nøjes med at konstatere, at de næppe kan skilles ad.

Stress opfattes af den brede befolkning og i hovedparten af den eksisterende litteratur som et individuelt frem for kollektivt fænomen. Det er derfor yderligere værd at overveje, om man - såfremt man fejlagtigt benævner naturlige reaktioner på vanskelige livsomstændigheder stress - er med til at sygeliggøre individet og fastholde det i netop den individualisering, der er medskaber af selv samme uheldige livsomstændigheder?

Stress er vor tids allerstørste arbejdsmæssige problem. En sygdom, der i år bliver den væsentligste årsag til sygefravær, dårlig trivsel, konflikter og medarbejderafgang i både den private og offentlige sektor. Hvor skadeligt stress er, afhænger dels af hvor lang tid det står på, og dels hvordan virksomhederne mestrer ubalancen mellem krav og ressourcer. Og det er kostbar viden for virksomheden, selv at ligge inde med. At hyre uerfarne eksterne konsulenter til at håndtere stressramte medarbejdere eller afdelinger kan have katastrofale følger.

Deltagerne på Aktiv Kurser Probanas Stress Management Konsulentuddannelse, SMK - der pt. tiltrækker et meget stort antal ledere, konsulenter og personaleansvarlige fra både den private og offentlige sektor - bliver for første gang nogensinde konfronteret med konkrete værktøjer, metoder og processer, der omgående kan reducere stress i virksomhederne.

Stress management konsulent uddannelsen bygger på de centrale områder inden for moderne filosofi og stressteori og vil give dig en solid teoretisk indføring i stress som samfundsmæssigt fænomen samt en række praktiske redskaber til at genkende, håndtere og afhjælpe stress i eget såvel som andres arbejdsliv. Læs mere på www.probana.com/stress.asp

Pressekontakt


Firma

Probana Business School
Amaliegade 6
1256 København K, Danmark

  +45 45 76 58 58

http://www.probana.com

Modtag nyheder fra Probana Business School på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire