19/10-06
-
Pressemeddelelse
Gruppedynamik i projektgrupper
Projektgruppen er kendetegnet ved at være et fællesskab, der har til opgave at træffe nogle beslutninger og udføre en specifik opgave. Men hvor nøgtern og velforberedt denne proces end måtte være, er det ikke muligt at forudse og forberede sig på alle de forskellige aspekter og problemstillinger, som du vil imødegå som projektleder. Grunden til dette er, at grupper konstant er under forandring. Samspillet indenfor gruppen fungerer som en stadig skiftende proces, hvor det man beskæftiger sig med, og hvem man er sammen med, hele tiden påvirker forholdet mellem deltagerne, og den måde gruppen fungerer på. De konstante forandringer, som gruppen lever under, kan også forstås som det, der i faglitteraturen kaldes for gruppedynamik, og som er med til at kendetegne den pågældende gruppe.
Projektgrupper lever således ofte deres eget liv, og for udenforstående kan det være svært at få et indblik i, hvad der rent faktisk foregår i en sådan gruppe. Mange grupper synes således at udvikle deres eget sprog, nogle fælles forståelser og forudindtagethed. Men hvordan opstår disse ting, og hvad er det, der bestemmer forholdene mellem gruppemedlemmerne? Hvad er det, som gruppen kan bidrage med i forhold til løsningen af en opgave, som en række af enkeltindivider ikke kan? Disse er alle spørgsmål, som er blevet stillet igen og igen. Det er nogle af de emner, som Projektlederuddannelsen(PLU) besvarer.
Som projektleder er en viden om det liv, der udspinder sig i projektgruppen af stor betydning. Vi stiller derfor på Projektlederuddannelsen skarpt på gruppedynamikken og søger her at give deltagerne et nærmere indblik i nogle af de psykologiske mekanismer, som kan være på spil i projektgruppen.
Læse mere på: http://www.probana.com/plu.asp