07/11-06
-
Pressemeddelelse
Coaching
Områder som konfliktløsning, situations bestemt ledelse, kommunikation, synlig ledelse, værdibaseret ledelse, projektledelse, intern markedsføring, mødeledelse, mv. er blandt de spændende emner, der behandles på den nye Coach-Uddannelse, COU, se vedhæftede dokument.
"Ledere ønsker at gøre en resultatmæssig forskel for deres medarbejdere og over for deres kolleger. Via coaching er det muligt at skabe fremgang, commitment og opnå ekstra-ordinære resultater, men det kræver en særlig indsats og forståelse. Det kræver styrke, handling og kompetence at være en god leder, men en dygtig coach bruger først og fremmest sine følelser, sin empati og interaktion. Coaching består i at udvikle og udfolde egne og andres ressourcer gennem observation og feedback. At reflektere og motivere sine medarbejdere til at yde det optimale. Både på kort og lang sigt! På Coach-uddannelsen får deltagerne viden, inspiration, indsigt og færdigheder i coachings forskellige facetter. Samtidig øges deltagernes evne til gennem kommunikation selvindsigt at skabe motivation, handling og kompetence."
Coach-uddannelsen, COU®, er baseret på e-learning, men kombineres med kursusdage efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen bygger på de mest centrale områder og færdigheder inden for coaching, motivation, kommunikation, spørgeteknikker, aktiv lytning og feedback. Undervisningen foregår på et højt kvalificeret niveau og giver deltagerne viden, inspiration og effektive metoder til at omsætte erhvervspsykologisk teori til praksis. De næste hold starter i maj og september, og en række af landets største private og offentlige virksomheder har allerede valgt at tilmelde sig, herunder: Carl Bro, Statens Center for Kompetenceudvikling, Post Danmark, Dansk Energi og mange flere.