Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/01-07   -   Pressemeddelelse

Prioriter kompetenceudviklingen

For lidt tid og for få ressourcer, er nogle af de mest brugte forklaringer på, hvorfor danske virksomheder i dag, vælger at underprioritere kompetenceudviklingen af deres medarbejdere. En rapport lavet i 2006 af Trepartsudvalget - et udvalg, der blev nedsat i 2004 efter regeringen havde drøftet behovet for en styrkelse af voksen og efteruddannelsesindsatsen - viser, at 45 % af de adspurgte virksomheder ikke har haft medarbejdere på hverken eksterne eller interne videre- og efteruddannelsesaktiviteter (VEU-aktiviteter) inden for det seneste år.

Det interessante ved ovenstående problemstilling er, at langt de fleste virksomheder angiver, at det ikke er manglende muligheder i den eksisterende vifte af offentlig og privat udbud af VEU, der er primær årsag til barriererne for deltagelse i VEU. Virksomhederne beskriver i stedet barriererne som mangel på tid og økonomi.


Prioriter kompetenceudviklingen:
Det kan dog være farligt at underprioritere kompetenceudviklingen af medarbejderne. Udviklingen af medarbejdere synes således i dag at være blevet et essentielt redskab i fastholdelsen af virksomhedens medarbejdere. I dag vender flere jobsøgende sig efter virksomheder, hvor medarbejderudvikling bliver højt prioriteret. Medarbejderudvikling er således blevet et aktiv, der gås efter på lige fod med, f.eks. personalegoder.

Argumentet om at kompetenceudviklingen af medarbejderne er af stor betydning, støttes ligeledes af, at der synes at være generel enighed om, at medarbejderens grunduddannelse ikke længere er tilstrækkelig, og at der gennem arbejdslivet bør følges op med udvikling af den enkelte medarbejder. Der er således tale om en udvikling, der er drevet af en efterspørgsel fra såvel medarbejderne selv som fra virksomheden. I rapporten fra Trepartsudvalget er den primære begrundelse for deltagelse i uddannelse et generelt ønske om personlig og karrieremæssig udvikling, men også "krav fra nuværende job" har betydning specielt for deltagere i erhvervsrettet offentlig VEU, interne kurser og private kurser.

At medarbejderne i dag vægter kompetenceudvikling højt ses også af de netop påbegyndte overenskomstforhandlinger, hvor mere videre- og efteruddannelse står højt på ønskelisten. På industriens område er dette således blandt nogle af de temaer, som CO-industri vil rejse under forhandlingerne.


Hvad skal kompetenceudviklingen bidrage med?
Som virksomhed er der flere måder at imødekomme kravet om mere kompetenceudvikling på. Det store udbud af uddannelser og kurser i både offentlig og privat regi kan dog gøre det svært at vælge, hvad medarbejderne skal tilbydes. I den forbindelse er det derfor vigtigt, at virksomheden i første omgang gør sig klart, hvad kompetenceudviklingen skal bidrage med rent organisatorisk set og hvad medarbejderen har af ønsker og behov. Derudover er det vigtigt at afsøge markedet efter det uddannelsestilbud, som kan opfylde de krav, som virksomhed og medarbejder har formuleret. Sidst, men ikke mindst skal virksomheden sørge for, at der bliver fulgt op på kompetenceudviklingen. At udstyre medarbejderne med en pose penge og adgangsbilletten til et bestemt kursus er således ikke nok, hvis kompetenceudviklingen skal prioriteres.


E-læring som en mulig løsning:
Markedet for uddannelser og kurser kan umiddelbart synes som en jungle for den virksomhed, som for første gang begiver sig ud i den. Som en hjælp bør virksomheden derfor have formuleret nogle krav og nogle rammer for udvælgelsen. Hvor mange ressourcer og hvor meget tid kan der afsættes, og hvilken læringsform passer bedst til den pågældende medarbejder?

En mulig løsning på den tidsmangel, som mange virksomheder angiver som en væsentlig barriere for at sende deres medarbejdere af sted på videre- og efteruddannelseskurser, er at vælge e-læringskurser. Ved denne uddannelsesform behøver virksomheden ikke miste dyre lønkroner på at skulle sende medarbejdere af sted flere uger af gangen. Derudover giver denne form også medarbejderen en større fleksibilitet i forhold til, at vedkommende selv kan vælge, hvornår 'undervisningen' skal foregå.

Probana Management er en af de få virksomheder, som arbejder med et blended learning koncept, hvor reelle kursusdage kombineres med e-læring. Fordelen ved denne form er, at deltagerne både opnår gevinsten ved at kunne møde og erfaringsudveksle med andre deltagere, samtidig med at fleksibiliteten ved e-læringsformen bevares. For virksomheden betyder det, at medarbejderen kun skal være ude af huset få dage, men stadig kommer tilbage med en masse ny viden og et større netværk.

Læs mere på www.probana.com

Pressekontakt


Firma

Probana Business School
Amaliegade 6
1256 København K, Danmark

  +45 45 76 58 58

http://www.probana.com

Modtag nyheder fra Probana Business School på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater