Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/02-07   -   Pressemeddelelse

Leder, brug din MUS fornuftigt!

Medarbejderudviklingssamtalen eller MUS har efterhånden været et velkendt redskab for mange ledere og HR folk i flere årtier. Alligevel synes mange stadig at være i tvivl om, hvad formålet og budskabet for denne samtale skal være. Resultatet er, at samtalen ofte ender med at blive til en alt for hurtig og løs snak mellem leder og medarbejder. En snak, der helst skal overstås for begge parter, da lederen ofte har for travlt til at gøre det nødvendige forarbejde, som er vigtigt, hvis der skal komme et reelt resultat ud af samtalen, og fordi samtalen for medarbejderens vedkommende ofte er en påmindelse om, at virksomheden alligevel aldrig får fulgt op på det, der aftales og derfor ikke har nogen reel betydning for det arbejde, som skal udføres.

Grundlæggende set handler MUS om forventningsafstemning. Denne samtale er således en vigtig del af den kontinuerlige forhandling af den psykologiske kontrakt mellem medarbejder og virksomhed. MUS er således en god anledning for både leder og medarbejder til at få kigget hinanden i øjnene og aftalt, hvordan samarbejdet videre skal foregå. MUS handler derfor ikke nødvendigvis om, at lederen skal have nogle store forkromede skemaer, som skal udfyldes nøje under samtalen, eller om at medarbejderen skal vurderes på en skala fra 1 til 10. Sådanne skemaer kan anvendes, hvis lederen har brug for et redskab at støtte sig til. Det væsentligste er, at lederen har gjort et grundigt forarbejde i form af overvejelser om, hvad der ønskes at få ud af medarbejderen og hvad virksomheden kan tilbyde denne.

MUS adskiller sig fra den daglige dialog mellem leder og medarbejder ved at være planlagt og systematisk, samt omhandle et udviklingsperspektiv for den pågældende medarbejder. Ved MUS skal dialogen handle om medarbejderens læring, udvikling og ønsker for fremtiden. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at MUS ikke er et konfliktløsningsværktøj, men et strategisk udviklingsværktøj.

Set igennem virksomhedens optik er formålet med samtalen, at sikre sammenhæng mellem den strategiske målsætning og anvendelsen af medarbejderens ressourcer. For medarbejderen indebærer MUS en mulighed for at sætte fokus på og udøve indflydelse på egen karriereudvikling, samt at bidrage til fastlæggelsen af fremtidige arbejdsvilkår. For begge repræsentanter kan MUS således ses som et sted, hvor de kan diskutere og afstemme forventninger til hinanden og fremtiden.

Emnerne for MUS kan eksempelvis inkludere:

· forløbet siden sidste samtale

· medarbejderens nuværende arbejdsopgaver

· fremtidige opgaver og mål for medarbejderen

· uddannelses og udviklings behov

· trivsel (herunder stress) og samarbejde


Ledelsens engagement og aktive stillingtagen til MUS vil afspejle samtalens betydning og succes i virksomheden. MUS kan blive et effektivt ledelsesværktøj eller en fiasko, alt afhængig af ledelsens og medarbejdernes opbakning og involvering.

Ved at have klare rammer for, hvorledes en MUS afholdes, kan virksomheden og medarbejdere undgå, at samtalen udvikler sig i en retning, som ingen af parterne ønsker eller forventer. Eksempelvis en konflikt mellem medarbejderen og lederen, idet den førstnævnte kan føle, at lederen ikke fokuserer tilstrækkeligt på vedkommendes behov.



Er lønforhandling og MUS en god cocktail?
I mange virksomheder er det kutyme, at den årlige MUS falder sammen med lønforhandlingerne. Dette sker ofte pga. travlhed, som led i besparelse og fordi det nu en gang synes lettest at slå de to ting sammen.

Generelt set synes denne sammenblanding at være i direkte modstrid med den grundlæggende ide bag MUS og pointen om, at denne skal foregå i en så magtfri atmosfære som muligt. På baggrund af dette kan det umiddelbart synes som en dårlig ide at blande diskussioner omkring løn sammen med overvejelser om videreuddannelse og jobindhold. Virkeligheden er dog, at mange samtaler om medarbejderens ønsker for fremtiden vil falde bort, hvis det ikke var tilladt også at tale om løn under MUS. Derudover kædes medarbejderens præstationer, både hvad angår den generelle arbejdsindsats, dennes lyst til at påtage sig nye opgaver, samt i forhold til deltagelse i videre- og efteruddannelsesaktiviteter etc. oftere og oftere sammen med dennes løn, hvorfor det bliver mere naturligt, at tale om løn ved MUS.

At forhandlinger om løn bliver en del af MUS, betyder dog ikke, at formålet med denne samtale må glemmes. MUS er således stadig et vigtigt fastholdelsesredskab for virksomheden og en god mulighed for at spore sig ind på, hvad der kan være med til at opnå en lav personaleomsætning. En ting, en god løn ikke kan opnå alene.



Lær om MUS
Hos uddannelsesvirksomheden Probana Management er MUS en central del af de mange leder- og HR kurser, som virksomheden afholder. På uddannelserne bliver der både arbejdet med MUS i et teoretisk og praktisk perspektiv. At kunne afholde en god MUS, hvor både leder og medarbejder opnår et godt udbytte kræver således både en grundlæggende indsigt i, hvad MUS reelt er, samt nogle praktiske redskaber og teknikker til selve afholdelsen af denne samtale.

Læs mere på www.probana.com

Pressekontakt


Firma

Probana Business School
Amaliegade 6
1256 København K, Danmark

  +45 45 76 58 58

http://www.probana.com

Modtag nyheder fra Probana Business School på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire