Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/03-07   -   Pressemeddelelse

Skab et godt arbejdsmiljø - det betaler sig!

Stress er vor tids allerstørste arbejdsmæssige problem. En sygdom, der sidste år blev den væsentligste årsag til sygefravær, dårlig trivsel og konflikter både i den private og offentlige sektor. Stress kan ramme alle; direktører, ledere og medarbejdere ingen af disse grupper er usårlige. Og ofte er det de mest pligtopfyldende der bliver syge.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø volder således stigende problemer indenfor alle brancher og medarbejdergrupper. Undersøgelser viser f.eks. at 3 ud af 4 ledere føler sig stressede, halvdelen af alle HK'ere har svært ved at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen og 12 % af alle DJØF medlemmer forlod i 2004 deres job på grund af mobning. Det er derfor afgørende at virksomhederne både af hensyn til medarbejdernes ve og vel, men også i forhold til den økonomiske bundlinie, beslutter at gøre noget ekstra ud af det psykiske arbejdsmiljø.

I de senere år har samfundet gennem lovgivningen iværksat en række initiativer, der bl.a. har medført opkrævning af arbejdsmiljøafgifter, inddragelse af det rummelige arbejdsmarked og sundhedsfremme i virksomhederne, idet lovgiverne har betragtet arbejdsmiljøet som en del af den samlede sundhedspolitik. Ligeledes ønsker lovgiverne ikke, at samfundet gennem sygehusudgifter og lignende skal betale for, at nogle har tilrettelagt og udført arbejdet mindre hensigtsmæssigt.

I 2004 blev besluttet ved lov, at Arbejdstilsynet skulle til at gennemføre screeninger af alle virksomheder. I løbet af den næste årrække vil alle virksomheder således få besøg af Arbejdstilsynet, der skal vurdere arbejdsmiljøet i den pågældende virksomhed og herunder om der er udarbejdet en Arbejdspladsvurdering (APV) og om der er etableret en sikkerhedsorganisation. Der stilles videre krav om, at sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen i en sikkerhedsgruppe har gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Opfylder virksomheden ikke kravene i henhold til arbejdsmiljøreglerne udsteder Arbejdstilsynet et påbud, der kan koste virksomheden dyrt. Det betaler sig således at have taget hånd om arbejdsmiljøet i sin virksomhed.

Probana Management/Aktiv Kurser har i samarbejde med psykologer og virksomhedsledere undersøgt de udfordringer inden for arbejdsmiljøet, som virksomhederne dagligt konfronteres med og sammenholdt resultaterne med kravene til den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Konklusionen er, at virksomheder, som for alvor ønsker ikke bare at håndtere stress, men også forebygge stress er nødt til at gøre en større indsats.

På baggrund af ovenstående tilbyder Aktiv Kurser din virksomhed en skræddersyet arbejdsmiljøuddannelse, hvor vi kombinerer den lovpligtige 37 timers arbejdsmiljøuddannelse med vores meget efterspurgte Stress Management Konsulent uddannelse (SMK).

Læs mere på http://www.probana.com/smk_lau_august07.asp


Pressekontakt


Firma

Probana Business School
Amaliegade 6
1256 København K, Danmark

  +45 45 76 58 58

http://www.probana.com

Modtag nyheder fra Probana Business School på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire