Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/08-07   -   Pressemeddelelse

Ledere uddanner sig inden for psykologi

At vide noget om menneskers adfærd i organisationer er blevet vigtigere og mere nødvendigt end nogensinde for både topledere, ledere og personaleansvarlige. I de nyeste poler fra lederundersøgelserne hos Aktiv Kurser Probana - som pt. er landets førende uddannelsesvirksomhed inden for ledelse, psykologi og personaleledelse, HRM mere med mere end 3000 registrerede ledere og personaleansvarlige som kursister pa. - peger på, at de kommende års største udfordring er rekruttering, udvikling og fastholdelse af medarbejdere og at motivere sine medarbejdere er en af de vigtigste opgaver for morgendagens ledere.

Indsigt i og viden om erhvervspsykologi både i teori og praksis giver større forståelse for de menneskelige og strukturelle processer i virksomheden. En viden, der kan hjælpe ledere og personaleansvarlige til at blive bedre til at afklare virksomhedens organisatoriske aspekter, og til at facilitere forandring.

Afklarende erhvervspsykologiske værktøjer øger forståelsen inden for områder som virksomhedskultur, motivation, engagement, følelsesmæssige relationer, stress og kognitive ressourcer - altså faktorer, der er af betydning for såvel det sociale klima i en virksomhed, medarbejdernes individuelle velbefindende, virksomhedens ansigt udadtil som dens produktion. Eksempelvis kan større viden om virksomhedskultur give et mere nuanceret billede af, hvorfor det kan være vanskeligt at få to medarbejdergrupper til at samarbejde på tværs af faggrænser. Et problem, der kan give anledning til store interne konflikter og smitte af på såvel stemning som produktion i hele virksomheden.

Erhvervspsykologi kan, foruden at give en større forståelse for processer i virksomheden, åbne op for forandringer. Erhvervspsykologiske værktøjer rettet mod forandring giver anvisninger på, hvordan en given situation eller problemstilling i en virksomhed med fordel kan løses.

Hos Aktiv Kurser / Probana udbydes flere forskellige åbne uddannelser inden for HRM og erhvervspsykologi - alle bygget op omkring blended learning, hvilket gør dem utroligt fleksible. Ved at kombinere e-learning med kursusdage ledet af erfarne konsulenter, erhvervsfolk og undervisere fra bl.a. Københavns Universitet og Handelshøjskolen er det lykkedes Aktiv Kurser / Probana at udvikle et uddannelseskoncept, der kan tilpasses den travle hverdag på det moderne arbejdsmarked.

At arbejde i og med moderne organisationer kræver øget opmærksomhed på omgivelsernes hastige forandring og de psykologiske faktorer i organisationen - herunder følelser, interaktion, HRM, processer og udvikling.

Erhvervspsykologi-uddannelsen EPU® er baseret på e-learning, og kombineres med forelæsninger efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Efter hvert gennemført modul skal deltagerne desuden aflevere en case, hvortil de modtager personlige kommentarer og karakterer.

Uddannelsen bygger på de centrale områder inden for organisationspsykologi, personaleudvikling, organisationsforandring og -læring. Undervisningen foregår på et højt kvalificeret niveau og giver deltagerne viden, inspiration og effektive metoder til at omsætte erhvervspsykologisk teori til praksis.

En tidligere deltager fra Skat udtaler om uddannelsen: "Det har været lærerigt at følge kurset - og det har givet mig inspiration til mine fremtidige arbejds- og kompetenceudviklingsønsker. Jeg synes, at jeg fik et godt overblik - og det hjalp mig til at prioritere, hvad jeg gerne vil beskæftige mig med fremover. Interessen blev skærpet! Det giver en bedre forståelse af teorien, når den kan hægtes sammen med en case. Jeg husker også teorien bedre."

Uddannelsens formål er at give deltagerne ny viden om - og forståelse for - de psykologiske processer, der udvikler organisationen og medarbejderne.

Undervisningen sætter derfor fokus på forandringer af organisationens output via målrettede, og gennemtænkte strategier og på medarbejdernes adfærd i givne organisatoriske kontekster. Deltagerne lærer også, hvorledes man selv kan prioritere, strukturere og træne sine egne kommunikations- og samarbejdsevner - til gavn både privat og på arbejde.

De kan læse mere om uddannelsen på http://www.probana.com/epu.asp

Pressekontakt


Firma

Probana Business School
Amaliegade 6
1256 København K, Danmark

  +45 45 76 58 58

http://www.probana.com

Modtag nyheder fra Probana Business School på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater