Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/01-09   -   Pressemeddelelse

Krisekommunikation - lær at kommunikere effektivt

I takt med at mange virksomheder oplever finanskrisens konsekvenser, herunder nedskæringer og ansættelsesstop er tilliden til virksomhedens ledere essentiel, da det ofte er i krisesituationer, at ledernes evne til at kommunikere kommer på prøve.

Der skal også kommunikeres til medarbejderne!

I den forbindelse er temaer som kriseledelse, krisekommunikation og forandringsledelse essentielle, når ledelsen skal kommunikere til medarbejderne om virksomhedens fortsatte ageren. Det er ikke nok at berolige virksomhedens aktionærer. Medarbejderne er ofte usikre og nervøse for situationen, og disse faktorer må nødvendigvis imødekommes på den mest hensigtsmæssige måde, så fænomener som stress, usikkerhed, frustration, angst etc. ikke opstår i den kriseramte virksomhed.

Mistillid til ledelsen

Når medarbejderne føler sig usikre på hvordan det går med virksomheden og hvor længe de kan beholde deres arbejde, er det ofte en konsekvens af ledelsens mangelfulde kommunikation. Hvis ledelsen fortier vigtige beslutninger for deres medarbejdere, vil de ofte blive mødt med mistillid og fjendtlighed, fordi ikke-kommunikation i sig selv også er en slags kommunikation.
Det er afgørende, at lederen formår at kommunikere sine budskaber og vinde medarbejdernes tillid, idet lederen ikke pr. automatik er respekteret som leder, blot fordi han har titel af leder. Tværtimod er det igennem kommunikationen og interaktionen med medarbejderne, at lederen bliver respekteret og dennes kommunikation kan skabe tryghed.

Hvordan skal man kommunikere?

Hvordan formår man som leder at kommunikere med sine medarbejdere på en effektiv og beroligende måde?
Erfaringerne viser, at det er vigtigt at ledelsen kommunikerer med medarbejderne og holder dem ajour med situationen. Er ledelsen eksempelvis ligeså forvirrede og usikre som medarbejderne, er det dette, de skal kommunikere til medarbejderne. De skal ikke holde medarbejderne udenfor og vælge ikke at kommunikere med dem, idet dette blot vil forstærke medarbejdernes usikkerhed og gøre dem endnu mere frustrerede. Dette blandt andet fordi rygter og sladder vil få frit spil. Effektiv krisekommunikation kræver derfor først og fremmest, at man lytter og er opmærksom på andres såvel som sin egen kommunikation og adfærd.

Lær at kommunikere effektivt

For lederne især er krisekommunikationen essentiel i forbindelse med at skabe og opretholde en tryg arbejdsatmosfære. Ledere vil derfor have gavn af at lære mere om at kommunikere effektivt og tydeligt, og derved undgå at der opstår utryghed blandt medarbejderne.
I kriseramte virksomheder kræves en leder som formår at kommunikere effektivt og tydeligt.

Probana / Aktiv Kurser - Danmarks førende udbyder af erhvervspsykologiske uddannelser tilbyder konstant nye kurser omhandlende de psykologiske og kommunikative udfordringer, man møder i erhvervslivet.
På kurset i Effektiv Kommunikation får De en grundig introduktion til de elementer, som kommunikation på ledelsesniveau kan omhandle.

Pressekontakt


Firma

Probana Business School
Amaliegade 6
1256 København K, Danmark

  +45 45 76 58 58

http://www.probana.com

Modtag nyheder fra Probana Business School på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire