09/02-11
-
Pressemeddelelse
Personalejurakonference 2. marts på Hotel Marriott København
I samarbejde med eksperter fra advokatvirksomheden Bech-Bruun afholder Aktiv Kurser / Probana den 2. marts 2011 en stor Personalejurakonference på Hotel Marriott i København med tilhørende online modul.
Reglerne og lovene er mange på personalejuraområdet, og det er vigtigt at have et grundlæggende kendskab til disse, så man undgår ubehagelige sager, som både kan være dyre økonomisk, men også skade virksomhedens image. Herudover er det et område, hvor der hele tiden sker nye domsafgørelser, som danner grundlag for retspraksis og dermed indikerer, hvorledes konkrete love skal tolkes. Brugen af sociale medier som Facebook, Twitter og Linked In er massiv, og mange ønsker at have politikker, regler og retningslinjer indenfor dette, men hvad kan man tillade sig, hvad angår det etiske samt lovmæssige? Konferencen vil komme ind på dette problem, som vokser sig større og større, hvis man ikke er opmærksom.
Konferencen og onlinemodulet giver således indsigt i både de grundlæggende love, men også i de nyeste regler, afgørelser og tendenser indenfor personalejura, og giver dig derfor et godt fundament til at håndtere de personalejuridiske udfordringer anno 2011.
Læs mere om dagen på: www.probana.com/invitation.marriott2.htm eller kontakt Aktiv Kurser / Probana på tlf.: 45 76 58 58
Relevant information
http://www.probana.com