15/08-11
-
Pressemeddelelse
Positiv Psykologi - konference
I dagens Danmark lever vi et privilegeret liv, og vi er bevidste om hvad vi vil have ud af vores liv. Vi ved generelt meget om, hvad der kan gøre vores liv spændende og nærværende. Alligevel kan der være faktorer på arbejdspladsen eller andet hvor vi i fællesskab ikke fungere optimalt.
Til Probanas konference om Positiv Psykologi vil Hans Henrik Knoop, med afsæt i den nyeste forskning, fortælle hvordan mennesker fungerer og hvordan vi kan lykkes socialt og professionelt.
Hans Henrik Knoop har deltaget som forsker i udviklingsprojekter for bl.a. LEGO (1998-2004), Danfoss Universe (2005-2009) og Royal Greenland Academy (2006), og han var i 2006-2007 faglig leder af TV2's programserie "Plan B" om effektiv undervisning, har bidraget til DR2's programmer om talentudvikling i skolen, og var involveret i projektet "Skolen - verdensklasse på 100 dage", der arbejdede med anvendt positiv psykologi og læringsstile på en hel skole.
Hans Henrik Knoop er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere, og han har præsenteret sit arbejde gennem utallige foredrag - både i Danmark og internationalt. Til Probanas konference vil du møde en foredragsholder, der forstår at kombinere det faglige med underholdning og konkrete redskaber, der kan bidrage til at du udvikler dig personligt og fagligt inden for positiv psykologi.
Relevant information
http://www.probana.com